Oversigt: Uge 19 - 2014
Udsendelse d. 3. - 9.maj - 2014
Velkommen til en ny uges programflade her på Den 2. Radio.
Vi vil ikke plage jer med en fødselsdagssang men dog med en vis stolthed nævne, at vi i sidste uge rundede vores 6 års fødselsdag. Det var der ikke mange – knap nok os selv – der ville have troet muligt. Og det har da også været en sjov og fornøjelig og udfordrende tur op ad bakke – rent økonomisk i hvert fald. Vi hænger til stadighed med "røven i vandskorpen" og er meget glade for ethvert lille bidrag, vi modtager, men idéerne og gåpå-modet fejler ingen ting, som I forhåbentlig bemærker. Og det bedste af det hele er næsten, at en masse unge mennesker står i kø for at lære at lave radio og bidrage til vores programmer.
(I følge Wikipedia: Maj måned er opkaldt efter Maja, Merkurs moder. Ældre dansk navn majmåned.
I kunsten er maj emnet for sangen "Kom, maj, du søde milde" en oprindelig tyske sang skrevet af C. A. Overbeck og med melodi af Mozart. Holger Drachmanns "Se, det summer af sol over engen" fra 1897 kaldes også Maj-visen, og Viggo Stuckenbergs digt med begyndelselinien "Nu springer Vaaren fra sin Seng" hedder Første Maj.)