Oversigt: Uge 45 - 2014
Udsendelse d. 1.- 7..november - 2014
Velkommen til en ny uge på Den2Radio. I følge Wikipedia står der om november måned: November er opkaldt efter novem, latin for "9" (idet marts i sin tid var årets første måned). Ældre dansk navn er slagtemåned.
Allehelgensaften er aftenen før allehelgensdag, som i dansk tradition altid falder den første søndag i november. Allehelgenssøndag er samtidig den søndag, hvor allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste. Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.
Begrebet Halloween, der har sit afsæt i de engelsksprogede lande, har en nær tilknytning til Allehelgensaften. Halloween fejres altid den 31. oktober.
Ordet "Halloween" er en sammentrækning af All Hallow's Eve i Skotsk, da det er aftenen før "All Hallows' Day" (allehelgensdag). Helligdagen var en dag med hedenske traditioner og festligheder i en række nordeuropæiske lande, til paverne Gregor III og Gregor IV flyttede den gamle kristne allehelgensdagsfest fra d. 13. maj til d. 1. november.
Foto: Knud Steffen Nielsen