Pharaos klassikere: En digters bazar 4: En rejseskildring af H.C. Andersen

Udsendelse d. 26.februar - 4.marts. 2022

I Pharaos Klassikere læser Karsten Pharao i øjeblikket fra H. C. Andersens store rejsebeskrivelse En Digters Bazar, hvor vi følger hans rejse gennem Europa til Istanbul i 1840-41.
I denne uge skal vi høre om turen med lejet kusk og hestevogn - en såkaldt veturin – ned gennem Italien fra Firenze til Rom. En ganske strabadserende rejse, og man fatter ikke rigtigt at den ængstelige Andersen kunne finde på at rejse på den måde. Men det gjorde han altså, og han fik da stof til en bog.

På Den2radio er vi stolte over at vores kollega og fantastiske oplæser KARSTEN PHARAO er belønnet for bl.a. sin indsats, med sin helt præcise og personlige stemme. Tillykke fra den2radio!
Du kan på vores hjemmeside finde alle Karsten Pharaos oplæsnigner.

Fra 'Bogmarkedet' skriver de:
MOFIBO OVERRÆKKER NY ÆRESPRIS TIL LYDBOGSIKON
Første modtager af den helt nye ærespris bliver Karsten Pharao, der samtidig også lægger navn til hæderen.
Som noget nyt vil der for første gang i år også blive uddelt en særlig ærespris til en person, der har gjort noget ekstraordinært for lydbogsbranchen. Den går til én af de største inden for faget og som er gået forrest og vist vejen frem.
Prisen går i år til Karsten Pharao, som også lægger navn til selve hæderen, Pharao-prisen: Karsten Pharao er uddannet bibliotekar og har 40 års erfaring med radio og tv i DR, hvor han har været flittigt benyttet som oplæser af skønlitteratur og poesi. I dag arbejder han både ved Den2Radio, hvor han bl.a. laver ‘Pharaos klassikere’ med oplæsning af klassisk litteratur, samt som lydbogsindlæser. Karsten Pharao har indtalt klassikere af fx Steinbeck, Hemingway, Dostojevskij og Pontoppidan såvel som nyere skønlitteratur af bl.a. Salman Rushdie, Jon Fosse og Kim Leine samt en række krimier.

foto Abelone Bregninge og forsidefoto: Maleri af Carl Bloch (Anne Eggen)

MEDARBEJDER

Karsten Pharao

PROGRAMSERIE

Pharaos klassikere