Reform i praksis 5: Det betaler sig at investere i udsatte

Udsendelse d. 15. - 21. juli. 2023
I oktober 2020 blev en reformkommission nedsat af den daværende regering, der blandt andet skulle komme med forslag til hvordan beskæftigelsen kunne løftes og uligheden mindskes for de knap 200.000 borger der er på overførelsesindkomst. Her i foråret udkom den 3. og sidste del af kommissionens forslag og allerede inden kommissions forslag blev offentliggjort satte journalisten Helle Schøler Kjær sig for at undersøge, hvilke konsekvenser den eksisterende lovgivning og praksis havde for borgerne og hvad kommunerne kunne gøre eller havde gjort for at rette op på de stramme og rigide retningslinjer.
Det er blevet til 5 podcast med eksempler fra kommunerne :Aabenraa, Hillerød, Holstebro, Aarhus og Hjørring. Det er dog ikke alene de ca. 200.000 voksne, der står uden for arbejdsmarkedet, der bekymrer Refomkommissionen og politekerne, men også især de cirka 40.000 unge mellem 15 og 24 år, som hverken er i arbejde eller under uddannelse.
Denne 5. podcast handler om, at. Aabenraa Kommune har i alt investeret 120 millioner kroner i kontanthjælpsmodtagere over seks år. Pengene er kommet så rigeligt tilbage, fordi mange ikke længere er på kontanthjælp, men klarer sig selv. Hør om et af de regnestykker, som mange kommuner laver i disse år – og mød nogle af de udsatte unge, som Aabenraa Kommune bliver ved med at investere i, selvom Folketinget har bedt kommunerne om at spare på ungeindsatserne. På trods af svære odds i skolen og i livet har de unge mod på at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.
Ide og tilrettelæggelse Helle Schøler Kjær, lyddesign og musik Michael Christoffersen,
logodesign Sigrun Gudbrandsdottir
Du kan på hjemmesiden: Reformkommissionen få flere oplysninger om andre dele af reformen