Rumænien 3: Håbets betydning

Udsendelse d.10. - 16.oktober.2020

Rumæniens diktator Nikolae Ceaucescu og hans hustru Elena var overbevist om, at de var de bedste forældre for folket, når de pinte og plagede det, skrev den polske psykolog og psykoanalytiker Alice Miller i sin bog ”Tavshedsmurens fald”. Til journalisten Peter Skeel Hjorth sagde en fremtrædende rumænsk sygeplejerske: ”Ofte skammede jeg mig over, at jeg ikke kunne opføre mig som et menneske. Men der var ganske enkelt ikke noget at gøre med det styre, vi var underlagt, og som omhyggeligt overvågede alt og alle. Det var som et leve under et mikroskop”. I den tredje og sidste udsendelse om ”Tragedien i Rumænien” fortæller Peter Skeel Hjorth også om et forarmet sygehusvæsen, der næsten ingen medicin havde og måtte reparere forældet udstyr med stumper fra apparater, der var gået i stykker – og om et særligt sygehus for bygningsarbejdere, som havde endnu mindre end de andre hospitaler og ikke var andet end en venteplads uden behandling.

Foto: Arkivfoto: Peter Skeel Hjorth