Samf.: DF-manipulation
Udsendelse d.30.aug. - 5.sep. - 2014
De seneste måneder har endnu engang bekræftet, at Dansk Folkepati med sin selvvalgte etikette som ”arbejderpartiet med social samvittighed” entydigt peger på en borgerlig nulvækstregering, hvis nedskæringspolitik på bl. a. socialområdet er planlagt frem til 2020. Mens VKpartierne støttet af Liberal Alliance kræver nulvækst, foreslår den nuværende regering en årlig vækst i de offentlige udgifter på 0,6 pct., mens Dansk Folkeparti som vanligt byder over med en vækst på 0,8 pct. men samtidig støtter nulvækststrategiens partier. Dermed foretrækker DF også de borgerliges statsministerkandidat, hvis privatøkonomi i følge Lars Løkke Rasmussen selv er så lidt ”robust”, som han har udtrykt det – på trods af folketingsløn, ministerpension og stribevis af honorarer og frynsegoder – at han har fundet det nødvendigt at supplere sit husholdningsbudget med tvivlsomme bilag, betalt af skatteyderne – og af kontingentpenge fra Venstres partikasse, som årligt understøttes med 25 millioner skattekroner. Selv om Dansk Folkeparti optræder som ”sine brødres vogter” med daglige anklager mod andre som fra en dårlig udgave af Ekstra Bladet, har partiet været påfaldende tolerant over for Venstreformandens brug af offentlige midler, tværtimod legaliserer DF hans pamperi ved at pege på ham . Det kan skyldes, at samme avis i sommer afdækkede, at DFs formand Kristian Thulesen Dahl, der gerne optræder som den bly beskedenhed , oppebærer en årlig gage på mellem én og halvanden million kroner, bl. a. betalt med 300.000 kr. af menige medlemmer, som til gengæld for deres offervillighed intet har at skulle have sagt i det topstyrede parti. I det hele taget ynder Dansk Folkeparti at beklikke andre, især er man optaget af, at regeringspolitikerne ligesom andre partier i det moderne samfund har en række veluddannede folk på centrale poster. Det skulle fjerne dem fra ”almindelige mennesker”, hævder det parti, hvis triumvirat øverst i hierakiet består af disse ”sande folkets mænd”: Cand. merc. jur. Thulesen Dahl, den tidligere Billed Bladsjournalist Søren Espersen (”Lidt kongelig har man da lov til at være”) – og af Peter Skaarup, som få år efter, han blev student fra ærværdige Aarhus Katedralskole, indledte sin lukrative karriere som levebrødspolitiker. Bl. a. var han i flere år partisekretær i Fremskridtspartiet, hvis socialpolitiske mål var at undergrave velfærdssamfundet med en nulskatteprocent, som også skulle fjerne landets forsvar.
I dag har piben fået en anden lyd, som ikke er mindre falsk. Nu forsøger de gamle Glistrupklakører at tage patent på danskheden og fremstille sig som sande fædrelandspatrioter. – 4. marts i år foreslog DFs forsvarspolitiske ordfører Marie Krarup f. eks., at forsvarsbudgettet øges med 50 pct. Det svarer i følge beregninger i Finansministeriet til en merudgift på 10,9 mia. kr. årligt. Tallet fremgår af den liste med 115 eksempler på Dansk Folkepartis overbudspolitik i stort og små til et samlet beløb på godt 170 milliarder kroner årligt, som Socialdemokraterne har udarbejdet. Med vanlig arrogance afviser DF tallene, taler om ”regeringens desperation” og anden sniksnak. De fleste udgiftsforslag er hentet fra DFs egen hjemmeside, og derefter konsekvensberegnet i de enkelte ministerier, noget som ethvert folketingsmedlem har ret til af be ́ om.
Det er som ventet de ældre, Dansk Folkeparti lefler for med store ord og tomme løfter, som partiet også gjorde gennem nullerne, hvor det stort set betingelsesløst støttede de Vledede regeringer. Pensionisternes fordele dengang kunne tælles i promiller, mens det såkaldte ”arbejderparti” måtte sluge en lang række kameler. Størst af dem alle var halveringen af dagpengeperioden efter et borgerligt forlig, som DF efterfølgende har søgt at sløre sin aktive deltagelse i. En gennemgang af DFs hjemmeside viser dog, at det først og fremmest er velhavende pensionister, som partiet drager omsorg for, bl. a. med et ufinansieret forslag til 6,5 mia. kr. om, at private pensioner ikke skal modregnes i efterlønnen og folkepensionen. Men for trods alt at gøre ældrepolitikken lidt mere folkelig stiller DF så et paradeforslag til 1,1 mia. kr. om gratis transport af alle pensionister. Og så kræver ”arbejderpartiet”, som under konflikten på restaurant Vejlegården entydigt støttede den kristelige fagforening, at der via lovgivningen ydes væsentligt mere i løn til personalet på plejehjemmene. Finansministeriet har regnet på udspillet, og alt efter de forskellige parametre vil det betyde en merudgift på minimum fire – maximum 12 – milliarder offentlige kroner.
Mest afslørende er dog Dansk Folkepartis brug af besparelser på ulandsbudgettet. Partiet foreslår, at ulandsbistanden reduceres til 0,7 pct., og det giver ekstra 2,5 mia. kr. til rådighed, som DF til gengæld bruger igen og igen til alverdens forskellige formål, bl. a. følgende: Fjernelse af SUbesparelserne, fjernelse af besparelserne i kontanthjælpsreformen, vækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct., pulje til sikring af dansk kulturarv, oprettelse af et DNAregister og højere nomineringer i daginstitutionerne. Og uddelingen fra ulandsgaveboden fortsætter: Flere lærere i folkeskolen, bedre vilkår for hørehæmmede, flere fængselsfunktionærer, fjernelse af besparelserne i reformen af førtidspension og fleksjob, gratis daginstitutionsplads for handicappede børn, bedre hjemmepleje, 5.000 kr. mere i ældrecheck, tilbagerulning af kommunernes besparelser på handicapområdet på 400 mill. kr. og billige flybilletter til Sønderborg. Alle forslagene begrundes med besparelser på ulandsbudgettet, selv om de samlede udgifter til gavepakken løber op i et trecifret milliardbeløb. Beregninger i de forskellige ministerier dokumenterer, at DF bruger besparelserne på u-landsbistanden ikke færre end 68 gange. De 115 udgiftsforslag fra Dansk Folkeparti, som tilsammen og i gennemsnit vil koste hver dansker 41,000 kr. mere i skat om året, stammer fra tiden efter seneste folketingsvalget i 2011. Sosserne har tidligere med beregninger, foretaget af ministeriernes ”regnedrenge”, udarbejdet et katalog over Dansk Folkepartis ufinansierede forslag, senest for et halvt år siden, hvor mankoen på statens budget lød på 155 mia. kr. I den mellemliggende periode er underskuddet så yderligere accelereret med 15 mia. kr. Men hverken halv eller helårlige kataloger over Dansk Folkepartis manipulationer med finanser og vælgere gør større forskel, hvis ikke ministrene frem til næste valg dagligt rykker ud af regeringskontorerne og straks griber DFfolkene i deres politiske kravetøj, når de kommer med allehånde løse forslag og påstande. Et nytilkomment regeringsmedlem, Dan Jørgensen, har forstået, at en minister ikke som en anden embedsmand skal falde i ét med tapetet. Der kan være forskellige meninger om fødevarerministerens udspil og mangel på sammenhæng mellem hans mange fynske ord og de lovinitiativer, han ta ́r. Men han har forstået, at en ministerpost er en politisk platform, som skal bruges. Mens tid er.
