Samf.: En flygtnings DNA

Udsendelse d.3. - 9.oktober. 2015

I disse måneder sammenlignes flygtningestrømmen mod Danmark med modtagelsen af ca. 20.000 bosniske flygtninge i første halvdel af 1990´erne. Dengang talte strammerkredse om bekvemmelighedsflygtninge og socialturister. I dag bruges fællesbetegnelsen ”migranter” i flæng for at dække over landets flygtningeforpligtelser i internationale konventioner og i det europæiske fællesskab, bl. a. i Dublin-forordningen. – Men hvad er definitionen på en flygtning? Ove Weiss analyserer og søger svaret, bl. a. med et greb i citat-skuffen.

Til december er det 20 år siden, Dayton-aftalen blev underskrevet i Paris. Nej, det er ingen talefejl. Aftalen om indstilling af krigshandlingerne i Bosnien-Herzegovina blev ganske vist forhandlet på flyvebasen Dayton i staten Ohio, USA, men de officielle underskrifter blev sat i den franske hovedstad. Resultatet var Dayton-linjen trukket efter frontlinjen på daværende tidspunkt. Aftalen satte punktum for den tre år lange krig på Balkan fra 1992 til 1995 med etniske udrensninger og folkemord på europæisk jord for første gang siden 2. Verdenskrig.
   Dayton-aftalen har vist sig uhensigtsmæssig, når det gælder politisk og økonomisk stabilitet og dermed vejen til EU. Men den standsede blodsudgydelserne med omkring 100.000 dræbte, et ukendt antal sårede og med over to millioner mennesker fordrevet, nogle internt, men de fleste på flugt gennem Europa; af dem nåede ca. 20.000 til Danmark. Derfor opinionens sammenligning politisk og moralsk med den aktuelle flygtningestrøm fra især Syrien, men også fra Irak og Afghanistan, hvor Danmark har deltaget og fortsat deltager i krigshandlinger.
   Man kan så spørge, om sammenligningen holder, eller om den politiske hukommelse svigter.  I hvert fald synes der fortsat forvirring om definitionen på en flygtning.  Det kan i nogen grad afdækkes med et greb i citat-skuffen.

 Kort efter regeringsskiftet besluttede Venstres folketingsgruppe anført af integrationsminister Inger Støjberg, at tildelingen af 2.750 statsborgerskaber skulle revurderes, selv om ansøgerne var stillet statsborgerskabet i udsigt ved 1. og 2. behandling i Folketinget. Støjberg kom i mindretal i indfødsretsudvalget, hvad hun næppe havde noget imod, for hun havde signaleret strammerkursen som lovet i valgkampen.

   Alligevel lød der misfornøjede røster i Venstres bagland fra blandt andre partiets tidligere spydspids i udlændingepolitikken, Birthe Rønn Hornbech, som ikke  genopstillede ved valget efter at være blevet vraget som minister i den forrige regering p. gr. a. sin rolle i statsløsesagen. Nu sagde Rønn Hornhbeck, citat:
”Jeg ville have lavet larm i hytten, hvis jeg havde været til gruppemødet.”
   Men hvad sagde hun da følgelovgivningen til den såkaldte Jugoslaverlov var til behandling ved overgangen fra 1994 til -95, dengang toårs-fristen for udskydelse af asylsagsbehandlingen var ved at udløbe og den derfor ifølge det nationale kompromis fra konservative Poul Schlüters regeringstid skulle begynde. Den borgerlige regering var afløst af en fireparti-regering  under socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen, og dengang lød det fra Birthe Rønn Hornbech, citat:
   ”Det er katastrofalt, at regeringen fortsat gør tusinder og atter tusinder til indvandrere…Vi vil ikke have nogen tvang ned over befolkningen og kommunerne, og vi vil slet ikke have, at det er med henblik på varig opholdstilladelse. Det er dér forskellen er; vi ønsker ikke, at de skal integreres…Én ting er, at regeringen nu vil give samtlige bosniere livsvarigt ophold og tvinge kommunerne til at mase asylansøgerne ind i skolerne, ind på de alt for få arbejdspladser, uden at man overhovedet har aftalt med kommunerne om, hvordan de praktiske problemer skal løses…Vi har stillet ændringsforslag om, at der i selve udlændingeloven indsættes en særlig bestemmelse, hvorefter der kan gives midlertidig opholdstilladelse i syv år!”, citat slut.
   Rønn Hornbech blev suppleret af konservative Helge Adam Møller, citat: ”Vi tror, at de op mod 20.000 sandsynlige asylansøgere vil give kolossale problemer for det danske samfund. Vi forudser kaos i asylsystemet …og de skal så på en eller anden måde tvinges eller mases i hovedet på kommunerne,” citat slut.
   Og fra Pia Kjærsgaard, dengang Fremskridtspartiet, lød det, citat: ”Når regeringen nu vil fordele flygtninge ud over hele landet, kan man forudse store problemer og konfrontationer i de små samfund.”

   Debatten foregik med et lydbagtæppe af beskyldninger mod krigsflygtningene fra Balkan for at være bekvemmelighedsflygtninge og socialturister, som alene søgte til velfærds-Norden for at få bedre levevilkår for dem selv og deres familier. Det er denne sammenblanding af flygtninge- og indvandrerbegrebet, der i den aktuelle krise har fået et nyt udtryk med ”migranter”, som af de såkaldte strammerpartier bruges i flæng som fællesbetegnelse for at dække over flygtningeforpligtelserne i internationale konventioner og i det europæiske fællesskab, bl. a. i Dublin-forordningen.

   Til eksempel skrev folketingsformand Pia Kjærsgaards partifælle Hans Kristian Skibby på Facebook om de flygtninge, som søgte ude på vejene fra Rødby og Padborg med Sverige som mål, citat: ”Vi er til grin. De motorveje skal åbnes nu, og uanset nationalitet må migranterne forstå, at vi har trafikregler i Danmark.”
   Ud over at gøre flygtningetragedien til et spørgsmål om færdselsregler bruger DF´eren udtrykket ”migranter” for at rejse tvivl om ægtheden i deres flygtningestatus.

   Men hvordan definerer Flygtningekonventionen af 1951 ”en flygtning”. I artikel 1 A hedder det bl. a., citat: ”som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser, befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil.” Citat slut. En juridisk formulering, hvis forståelse ikke fremmes i mundtlig udgave, og som der derfor kan henvises til i den skriftlige gengivelse på radioens hjemmeside.

   Idéhistorikeren, professor Frederik Stjernfelt, opdeler flygtningestrømmen eller ”folkevandringen”, om man vil, mere enkelt i fire kategorier. En: De, der af forskellige grunde er personligt forfulgte. To: De, som er truet af krigshandlinger eller andre katastrofer. Tre: De, som på grund af især fattigdom søger mod en bedre fremtid. Og fire, der minder om den tredje kategori: De mere entreprenante, som ser nye muligheder i andre lande.

 Men også de danske udlændingemyndigheder har – måske efter politisk pres – svært ved at skelne. De budskaber, som Inger Støjbergs ministerium i annonceform har spredt i bl. a. libanesiske aviser, er ifølge flere eksperter misvisende, de har ingen relevans for størstedelen af de syriske flygtninge. Et eksempel: Der står i annoncen, at citat ”udlændinge med midlertidig opholdstilladelse har ikke ret til familiesammenføring gennem det første år,” citat slut. Men det gælder kun flygtninge, der falder under udlændingelovens paragraf 7, stk. 3, som blev vedtaget af den tidl. regering i 2014. Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at kun 6,2 pct. af de flygtninge, der har fået asyl i Danmark i 2015, falder i den kategori.

   Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm kalder annoncen for ”vildledende, egnet til fejllæsning”. Det gør han i en artikel i dagbladet Information under overskriften ”Da Støjberg narrede verden.” Annoncen har da også været omtalt i både BBC og i New York Times.

 

          

    
                 

MEDARBEJDER

Ove Weiss