Samfundsord: Faglighed

Udsendelse d.21 - 27.maj. 2022

"Samfundsord" tager aktuelle og bevendte ord under kærlig behandling og forsøger ved hjælp af idéhistorien og samfundsteorien at blive klogere på de ord, vi bruger, når vi diskuterer med hinanden om verden omkring os.

Faglighed er et ubetinget plusord. Vi vil have højere fagligt niveau i folkeskolen og på gymnasierne, flere faglærte og kandidater med høj faglighed, som kan betale tilbage til velfærdssamfundet og bidrage til vidensøkonomien. Men hvad taler vi egentlig om, når vi taler om faglighed? Og styrker det overhovedet fagligheden, når vi evaluerer snart alle processer i både folkeskolen, på de videregående uddannelser og i arbejdslivet?

Lektor Steen Nepper Larsen gæster Samfundsord og leverer et forsvar for fagligheden, der kommer omkring både Reformkommissionen og tænkere som Adorno og Sloterdijk.

Tilrettelæggelse:  Janus Elmstrøm Lauritsen og Magnus Schou Rothberg

Foto: Privatfoto

PROGRAMSERIE

Samfundsord