Syndens hule

Udsendelse d. 16. - 22. juli. 2022
Udsendelse d. 4. - 10.juli. 2015

Erotisk litteratur er en spændende genre, men den bliver ligesom andre populære genrer sjældent taget alvorligt. Det er en skam, for den er både sjov, lystfuld, historisk relevant og sine steder kunstnerisk eksperimenterende. En gruppe litteraturhistorikere fra Aarhus Universitet har lavet en spændende podcast om genren, hvor du kan genhøre, få uddybet pointerne i artiklen og i det hele taget blive klogere på erotisk litteratur.

Medvirkende:  Claus Clausen, forlægger.  Karen-Margrethe Simonsen, lektor.  Lilian Munk Rösing, lektor
For tilrettelæggelse:  Niels Kern Bertelsen, stud.mag. ;  Julie Kondrup, stud.mag. ;  Lars Rasmussen, stud.mag. ;  Mie Andersen, stud.mag. ;  Stine Vinther Larsen, stud.mag. og Stina Hvirring Jensen stud.mag.

Litteratur:  Brusendorff, Ove (1961): Erotikkens historie. Bind 1. København: Thaning & Appel ; Nin, Anaïs (1979): De små fugle. København: Lindhardt og Ringhof;  Paz, Octavio (1997): Den dobbelte flamme. København: Gyldendal;  Schade, Jens August (1944): Kællingedigte eller lykkelig kærlighed. København: Thaning & Appel;  Stoltz, Kristina (2012): Ét kød. København: Rosinante 

Lummer litteratur

2012 – et lummert år for litteraturen?

Siden Fifty Shades of Grey tog Danmark med storm, har man kunnet læse om den nye bølge af erotisk
litteratur i landets dagblade. Det er længe siden en bog om sadomasochisme sidst slog alle
salgsrekorder, og derfor har kulturdebattører stået i kø for at forklare romanens succes. Mange har
foreslået, at romanen udtrykker en øget opmærksomhed på det lystbetonede, og de ser derfor romanen
som en modvægt til de dystre krimier, der ellers har domineret bestsellerlisterne. Andre peger på, at
Fifty Shades of Grey er et moderne eventyr, som beskriver en fantasiverden, hvor tidens kvinder kan
søge tilflugt fra en ellers kedelig hverdag.
Ideen om at romanen er en del af en decideret bølge kommer af, at der i 2012 blev udgivet
mange andre erotiske romaner og novellesamlinger – forlaget C&K har lanceret en hel serie af erotisk
litteratur. Der er dog ingen tvivl om, at bølgen i et vist omfang er medieskabt, og det er
bemærkelsesværdigt, at det især er den danske presse, der har omtalt Fifty Shades of Grey som en del
af en større litterær tendens – i USA ses romanen i højere grad som et isoleret fænomen. I stedet for at
se romanen som en del af en bølge, kan man med fordel se den som en del af en genre, som siden
litteraturens fødsel har været populær.

Antikke frækkerter

Den romerske digter Catul (født 84 f.Kr.) skrev mange saftige vers om sine opdigtede erobringer af
kvinden Lesbia, og hans landsmand Ovid (født 43 f.Kr.) skrev en hel bog om Elskovskunsten. De
antikke digte er naturligvis ikke lige så eksplicitte – nogen ville sikkert sige: banale – som tidens
erotiske litteratur, men der bliver ikke desto mindre gået til den. I renæssancen var italienerne fortsat
frække, og selvom Dantes Den guddommelige komedie (1321) ikke primært er et erotisk værk,
indeholder det mange saftige passager. Boccacios Dekameron (1350) nævnes ofte som verdens første
novellesamling. Hvis man ser nærmere på de små historiers indhold, tør man måske nok påstå, at det
også er verdens første samling sexnoveller.
En litterær fremstilling af menneskelivet som ignorerer de seksuelle aspekter kan være
mangelfuld, men samtidig har det af og til givet store problemer for de forfattere, der forsøgte at
inddrage skildringer af den menneskelige seksualitet i deres værker. Således fik den irske forfatter
James Joyce problemer, da en ung amerikansk kvinde læste et uddrag af det modernistiske hovedværk
Ulysses (1922).

Et af kapitlerne i Ulysses beskriver hovedpersonen Leopold Blooms oplevelser på en offentlig strand.
Her ser han en ung kvinde løfte op i sit skørt, hvorpå han onanerer og kommer i bukserne. Sådanne
onaniscener ses i mange harmløse ungdomsfilm fra 1970erne, men tidligere var seksualiteten knap så
fri. I 1933 blev en amerikansk advokatdatter vældigt provokeret af kapitlet, og hun bad sin far føre sag
mod Joyces obskøne værk. Sagen endte heldigvis ikke med, at kapitlet skulle censureres ud af
romanen, men inden da - i 1921 - tabte Joyce faktisk en sag mod kristne fundamentalister. De mente, at

romanens beskrivelser af menneskelig lyst truede med at undergrave samfundsordenen – og i værste
fald kunne medføre øget kriminalitet.
Lignende censursager har været rejst verden over. Alligevel er det påfaldende, at begge disse
sager stammer fra det ellers frihedshyldende USA. For nylig kunne man også læse om, at Apple havde
valgt at censurere ebogs-udgaven af Peter Øvig Knudsens Hippie. Der var nemlig fotografier af nøgne
danske mænd og kvinder fra 1970erne, og det passede øjensynligt ikke med koncernens image.
Amerikanerne har slugt Fifty Shades of Grey i lige så stort omfang som europæerne, men en vis
seksualforskrækkelse lurer måske stadig i USA.

Form-eksperimenter

Noget erotisk litteratur kan kaldes brugslitteratur: sexnovellerne i ”Tidens Kvinder” skal gøre læseren
liderlig, men de færreste af dem er særligt kunstneriske. Der findes dog erotisk litteratur, som
eksperimenterer med litterære former, og som er så spændende i skildringen af seksualiteten, at de har
en særlig plads i litteraturhistorien. Den franskfødte forfatter Anaïs Nin fremhæves ofte som en
fremragende forfatter af erotisk litteratur, og det er især Nins beskrivelser af den kvindelige seksualitet,
der har vundet hende berømmelse.
Kristina Stoltz er en ung dansk forfatter, som bl.a. har skrevet den magisk-realistiske roman
Æsel. I 2012 udgav hun den erotiske novellesamling Ét kød. Det var et bestillingsarbejde fra hendes
forlægger, men Stoltz tog udfordringen alvorligt. I samlingen udfordrer Stoltz genren, ved at bruge
mange forskellige litterære virkemidler, og den seksualitet der udtrykkes i romanen er langt fra
konventionel og kedelig – således bydes der på både dyresex, nekrofili og vinflaskeonani.