Design-toilet: Vask & Wellness

Udsendelse d.29.juli - 4.august. 2023
Udsendelse d. 4.-10.juli. 2020

TOILET og design med indbygget vaskning
Fra slutningen af 1970’erne har både den schweiziske koncerne GEBERIT og den store japanske toiletvirksomhed TOTO designet og produceret  toiletter, hvor vaske-funtktion er integreret, og hvor toiletpapir i princippet er overflødigt. 
Toiletterne med indbygget bruser og super gennemtænkt design kaldes hos GEBERIT ”douche-toiletter” og hos TOTO ”washlet”.  Det er high tech-toiletter, som fungerer på grundlag af elektricitet og kan programmeres på linje med computere.  Toilettet er hermed udviklet til  en sofistikeret, raffineret multifunktionel ”maskine” – med store investeringer i forhold til design, æstetik og ikke mindst - wellness. 

Vil du vide mere om toiletter med indbygget bruser se :
Designer Christophe Beling, som har designet douche-toilet for den schweiziske koncern GEBERIT
 
Den japanske toilet-virksomhed Toto og deres washlet-toiletter.
 

Medvirkende: Torben Søkjær, arkitektrådgiver, GEBERIT

Tilrettelæggelse: Kristina Grosmann Due

Udsendelsen er produceret med støtte fra   

Japan som inpirator
I Japan har man længe brugt en kombination af både toilet og bidet. Et såkaldt pedaltoilet, hvor man sætter sig på hug og så kombinerer med en efterfølgende afvaskning på bidet.  Og i Japan er der er idag udviklet meget sofistikerede toilet-modeller som udover vaske- og tørrefunktion og varme i sædet også rummer taleguide, musik-afspilning,  måling af blodsukker (fra urinen), puls, blodtryk og fedtprocent.  

TOILET og  vandskyl
Ordet ”toilet” har vi fra det franske ”cabinet det toilette” dvs. et rum til påklædning. Men kært barn har mange navne – udover toilet, taler vi om wc – fra engelsk ”water closet” i direkte oversættelse et ”vand-skab”.
I 1589 designede Sir John Harrington, der var digter, opfinder og gudsøn til dronning Elisabeth d. 1 -  et indendørs ”water closet” – toilet med indbygget vandskyl - i sit nybyggede hus i nærheden af provinsbyen Bath. John Harrington kaldte sit toilet for ”Ajax”, og det fortælles, at da dronningen kom på besøg i 1592 , blev hun så begejstret at hun bestilte et tilsvarende. John Harrington har detaljeret beskrevet sin opfindelse i bogen “A New Discourse of a Stale Subject, called the Metamorphosis of Ajax” (www.tudorsociety.com)

 Der kom til at gå ca. 200 år, før Alexander Cummings i London i 1775 to patent på et ”flushing Water Closet” – og denne gang var det med indbygget vandlås, således at lugtgenerne blev reduceret.

Kloakering, vand- og toiletsystemer blev etableret i de store byer i løbet af 1800-tallet – og blev fremskyndet af datidens store koleraepidemier, som bl.a. ramte Danmark i 1853, hvor ca. 5.000 pers. døde. Den første lov og lokalplan for kloakering kom i 1857.  
Toilettet som WC eller water closet med vandskyl og udledning til kloaksystem blev introduceret i Danmark i 1890’erne og var en stor luksus. Et WC fra det Københavnske firma Sanitas kostede i 1898 det samme som 10% af en ufaglært arbejders årsløn (kgl. Bibl).
Det tog sin tid før træk-og-slip-tolietterne blev aldmindelige. I mange bylejligheder var gård-latriner i brug  både i 1930’erne fx. som i Saxogade i Kbh., hvor 12 latriner blev delt 200 personer (kbh. Arkiv). Mange generationer træk-og-slip-toiletter i byernes etageejendomme blev installeret ude på bagtrappen; dels var der pladsmangel og dels var der også en vis uvilje overfor toiletter inde i lejligheden. 
I 2013 havde ca. 2.500 lejligheder i Kbh. fortsat et toilet til deling mellem 2 lejligheder, men størstedelen af alle danskere har idag eget vandskyllende toilet. Hver dansker bruger idag dagligt ca. 106 L vand. Og selvom en del af det kunne være regnvand eller havvand, så er det generelt helt rent drikkevand;  vi indtager ca. 7% men – størstedelen går til toilet-bad og toilettet tegner sig for ca. 27% af de 106 L.
BIDÉT
I Frankrig blev møblet  til såkaldt intimt toilettet eller afvaskning – et ”bidét”  - lanceret omk. 1710, men det vides ikke præcist hvem der var designeren bag. Ordet betyder egentlig ”llile hest”, hvilket hentyder til, at man sidder overskrævs på et bidét.  Som udgangspunkt er det en art taburet eller stol med indbygget vaskekumme og især tiltænkt kvinders toilette.  Jeanette Antoinette Poisson, Markise de Pompadour (1721-64) var Ludvig d. 15’s elskerinde ved hoffet i Versailles indtil ca. 1750 ejede adskellige bidét’er i kostbart design.
Derudover har den franske maler Louis-Leopold Bouilly (1761-1845), som er kendt for mange malerie af hverdagslivet i og omkring Paris i tiden efter den franske revolution, malet en ung kvinde på bidét, maleriets titel er ”La rose effuillée” (den bladløse rose) – bidét’et blev populært i 1800-tallets erotiske verden. 17-1800-tallets bidét var udskåret i fx. valnøddetræ, porcelænskumme og låg med læderovertræk. 

 


Bidet blev udviklet som en lav, åben vaskekumme i porcelæn eller metal med vandhane og tilknyttet afløb blev produceret fra omkr. år 1900 og vandt stor udbredelse i Frankrig, i Sydeuropa,  Sydamerika, Mellemøsten samt Asien og Japan, men ikke i det nordlige Europa. Siden 1970 er brug af bidet i Frankrig reduceret stærkt og idag installeres meget få.  

(fotos: fr.wikipedia.org, catawiki.com)

 TOILETPAPIR

Mere end halvdelen af verdens befolkning bruger overhovedet ikke toiletpapir – det gælder fx. mange lande i Afrika og Asien. Folk vasker sig – med vand – enten fordi de ikke har råd til toiletpapir – eller fordi de opfatter det som mere renligt med afvaskning.

Kineserne opfandt papir lavet af bambus, hamp og blade omkr. år 100 E.Kr., toiletpapir er omtalt første gang i en skriftlig, kinesisk kilde fra år 589 og var i 1300-tallet udbredt i Kina’s overklasse (Joseph Needham, 1989. I  middalderens Europa brugte man hø, græs, blade, evt. uld eller klude og den praksis var almen i flere hundrede år.   Den franske renæssance-forfatter, Francois Rabelais (f. 1483) fremhæver dog i én af sine satiriske bøger om sine fiktive helte Gargantua og Pantagruel,  at det allerbedste er at tørre sig med rumpen af en ælling  – en frisk, blød og dunet oplevelse.   Den første industri-produktion af toiletpapir blev startet i 1857 af Joseph Gayetty og perforeret toiletpapir på rullle blev  lanceret i 1891 af Seth Wheeler – begge dele skete i USA og var uhørt stor lukus i datiden. 

 

 

 (Fotos: fr.wikipedia.org)

 

Fra trykning af aviser og blade blev almindelige i slutningen af 1800-tallet og brug af gamle aviser til toiletpapir blev alment udbredt.  I første del af 1900-tallet var det billigste toiletpapir brunt, temmelig hårdt papir. Nutidens bløde toiletpapir blev først almindeligt fra 1950’erne og frem.

Europa og Amerika’s forbrug af toiletpapir er voldsomt ressourcekrævende.  Nutidens toiletpapir produceres på grundlag af cellulose-pulp – og et skøn er, at der kræves ca. 140 L vand til fabrikation af 1 rulle. Råmaterialerne, papir og træflis - skal omdannes til cellulosepulp,  renses og bleges for at fremstille hvidt toiletpapir (www.industrialshredders.com).
Hver europæer bruger ca. 13 kg toiletpapir om året – hvis ikke mere - og en amerikaner ca. 23 kg. USA, Tyskland og Engkland er førende i verden mht. forbrug af toiletpapir – henholdsvis 12, 11 og 10 ruller om ugen (Statista.com, 2018).  Selvom en del toiletpapir produceres af genbrugspapir går der ifølge WWF hver år ca.  27.000 træer til toiletpapir – graner, fyrretræer, eucaluptus og bambus – i kombination med genbrug af papir.  Der går et eucaluptus-træ til fabrikation af 1000 ruller toiletpapir skrev Al Jaceera i marts 2020 under coronakrisen, hvor frygten for at cellulosepulp og toiletpapir pludselig skulle blive en mangelvare ekspanderede både i USA og Europa. 

Fotos: Kristina Grosmann Due og Geberit. 

MEDARBEJDER

Kristina Grosmann Due

PROGRAMSERIE

Design