Toilet-design:  At Sidde

Udsendelse d.11. - 17.juli. 2020

Julia Sand og Ditte Marie Fog er uddannet produktdesignere fra 2019 og  har lanceret et toilet, der inviterer til en ny, anderledes sidde-position, som er i tråd med det at sidde ”på hug”. Toilettet har i 2020 fået 2 designpriser og en pris fra 15 juni Fonden.
Udover at toilet-design arbejder Julia Sand og Ditte Marie Fod også med europæisk produceret sengetøj af økologisk hør og en serie værktøj fremstillet efter principper for cirkulær økonomi.
Medvirkende:
Designer Julia Sand,  designer Ditte Marie Fog – begge fra firmaet Pink Orange,  

Tilrettelæggelse:
Kristina Grosmann Due

Udsendelsen er produceret med støtte fra
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Fotos: Pinkorange 


 

Puborectal-musklen er formet som et  U, en elastik der bagtil går rundt om endetarmen og fortil sidder fast på kønsbenet.  Musklen fungerer som praktisk lukkemekanisme - både når man går eller sidder på en stol. Men – i siddestilling lige-op-og-ned strammer Puborectal-musklen faktisk ekstra omkring endetarmen – og virker stik mod hensigten dvs. lukker istedet for at åbne op.

Vil du vide mere :
Sygeplejerske Gerd Johnsen er ekspert på mave-tarm-afførings-området. 
Gerd Johnsen, forfatter til:  Fra Ende til Anden, Den optimale defækationsstilling

VAND
Hver dansker bruger ca. 106 L rent drikkevand om dagen, men kun 7% drikkes eller bruges til madlavning –
66% bruges til bad og toilet.
Hovedstadens Vandforsyning (HOFOR) har i 2019 installeret brug af saltvand til toiletter i et projekt for 250 husstande i Nordhavn, Kbh., hvilket betyder en årlig besparelse på 1,5 mill.L. drikkevand.  
I boligkvarteret NYE ved Århus tester Århus VAND opsamling og brug af regnvand til vask og toiletskyl.

JAPAN
Japansk kultur rummer en noget anderledes og større  værdisættelse af såvel toilet som fordøjelse og afføring – end den vi har kender hertil lands.  Toilettet har fortsat sin egen guddom  - ”Kawaya Kami”  - der er forbundet med frugtbarhed og Nytårs-ritualer til fordel for årets høst.
Japansk sprog og kultur rummer  og anvender stadig et symbol for held og lykke, som hedder ”en gylden lort” – ” a golden poo”.  (en.wiki.org)

 (Foto:  https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=7760278 )

 I Japan er meneskegødning er op genem tiden blevet stærkt værdsat – med højeste pris på afføring fra rige familier, der formentlig havde den mest varierede kost. Afføring i fast form er blevet indsamlet via husenes septiktanke og returneret til landbrugsjord helt frem til omkr. 1960.  Stor værdsættelse af menneskegødning hænger måske sammen med, at Japan har været præget af Buddisme og vegetarisme; landet har ikke haft nogen stor husdyrbesætning og animalsk gødning var dermed været et begrænset gode.  Japansk toiletkultur har i flere hundrede år omfattet det at have en latrin til at sidde overskrævs over plus et bidet til afvaskning. I anden del af 1900-tallet blev der introduceret toiletter eller wv’er men integreret bidet-funktion og den store japanske toilet virksomhed, TOTO har fra 1980 produceret toilettet  ”washlet”, der idag findes i super raffinerede elektroniske udgaver. 

 

 

 

Styrings-panelet til en aktuel udgave af et japansk toilet er overvældende og det forlyder, at TOTO arbejder med forenkling.


(Foto: Av Chris 73 / Wikimedia Commons, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=9902)

 

 

 

 

Japan’s traditionelle hug-toilet, som fortsat findes hos en del familier i landdistrikterne.

 (Foto: Av Chris 73 / Wikimedia Commons, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=29929 )

 

 

 

 

 

 AFFØRING  – ”Gødning” eller ”snavs & bakterier” 

Antikkens Romere – havde hele 3 guder i forhold til toilet-praksis :
Stercutius eller Stercilinus (af ”stercus”: ekskrementer) var gud for gødning generelt og tæt forbundet med Saturn, guden for landbrug og frugtbarhed. Crepitus var Gud for fordøjelse og problemer med maven.
Hverken Stercutius eller Crepitus menes at have være direkte tilbedt men påkaldt ad hoc.

Venus Cloacina  (af ”cloare”: at rense og ”cloaca”: kloak) Cloacina’s helligdom ved Forum Romanum i Rom blev formentlig etableret nogenlunde samtidig med, at de eutruskiske ingeinører byggede Roms store kloak ”Cloaca maxima” i Rom  600-700 F.Kr.. Kloakken opsamlede vand fra de offentlige bade og toiletter, der kom dels fra Forum Romanum og dels andre af byens højdedrag i, og blev ledt det ud i Tiberen.  Cloacina var egt. guddom egentlig hos Etruskerne, men blev annekteret af Romerne og associeret med Venus. Cloacina som gudinde for byens ”renseanlæg” optræder med en blomst i hånden – og blev også afbilledet på mønter

 

(Foto: wiki) Mønt med Cloacina fra ca. 42 F.Kr.

I 1857 fik Danmark  sin første kloaklov, der sagde at alt spildevand skulle føres ud i havet på sundhedsmæssig forsvarlig vis. Det skete lige efter, at Danmark oplevede en voldsom kolera-epidemi i 1853. Ialt døde ca. 7.000 personer, men lang de fleste i Kbh., hvor mere end 4.000 personer døde i juni-juli 1853 – hvilket svarede til, at en 1/3 af byens befolkning døde (ca. 110.000 indb. I Kbh.).
I tiden før kloakering blev etableret havde danske byhuse en art primitiv septitank  -  også kaldet en ”svindgrube” – i form af  en nedgravet, muret beholder uden bund og ofte uden låg. Den var placeret under husets trappe og blev brugt af alle husets beboerne – i kombination med diverse natpotter. Dette sanitære system blev fra omkr. år 1800 afløst ved bygning af latriner eller retirader i gårdene – skure med siddeplads over en tønde.  Både svindgruber og latriner blev af og til tømt af datidens renovationsfolk kaldet ”natmænd” og transporteret til bassiner udenfor byen. Herfra kunne bønderne siden hente supplerende gødning til deres marker.
I løbet af 17- 1800-tallet blev der anlagt kloaksystemer i alle større europæiske byer og i DK kom den første i 1790. Byernes befolkninge voksede og det gjorde affalds- og sundheds-problemerne.
Kolera-bakterier spredes  gennem vand og udvikles når drikkevand og spildevand blandes og fx. forurenes af forskellige typer affald – fx. dyre-affald fx. fra slagterier og afføring fra både mennesker og dyr mv. I store dele af verden er kloakering og toiletter fortsat ikke særligt udbredte – fx. i Afrika og Indien. Her er der jævnligt udbrud af vandbårne sygdomme som kolera og tyfus – ofte i regntider, hvor det kan være svært at opretholde adskillelsen mellem drikkevand og spildevand. 

Både den franske kemiker og mikrobilog Lois Pasteur (1822-1895)  og den franske læge og baketeriolog (1843-1910) forskede i årsager og smitteveje til datiden store fokesygdomme – kolera og tuberkulose samt miltbrand, der ramte husdyrene – og fandt frem til både baketerier og vacciner.   
Kloakering er blevet kaldt den største landvinding i folkesundhedens historie, men i takt med at afføring er blevet skyllet ud i toiletter og kloakker er det cirkulære princip om at sende menneskegødning og affald fra byerne tilbage til landbruget for at blive investeret i jordens fertilitet  blevet forsømt.  Endnu er problemet ikke løst, da mængder af sæber, kemiske stoffer  bruges i holdninger til rengøring i husholdninger og der påkræves en meget omfattende rensning, før restproduktet som kvalitets-gødning kan tilbageføres til landbruget.

 

 

 

 

 

 

 

MEDARBEJDER

Kristina Grosmann Due

PROGRAMSERIE

Design