Radio Underjordisk: Uroksen & den opfindsomme stenalderjæger
Udsendelse d.15. - 21.april. 2023
Udsendelse d. 7.- 13. april. 2018
Man forstår stenalderjægerens fascination af uroksen: Et stort kraftigt, adræt urdyr, 2 meter over ryggen, med massive knogler og smukke, tykke buede horn. Med stor kreativitet og sans for innovation har stenalderjægerne udviklet værktøj og redskaber til forarbejdning af mad, tøj, skind og våben. Men hvordan nedlægger man en tonstung urokse, med en lillebitte flintepil? Og hvem bestemmer egentlig i jægerstenalderfolkets klan?
I den levende fortid i Sagnlandet Lejre, ved Roskilde på midtsjælland, går man nye veje i formidlingen af arkæologi og kulturhistorie. Sammen med oldtidsarkæolog Laurent Mazet og hans karakter ”stenalderjægeren Rana” får vi et unikt og levende indblik i stenalderjægerens verden.
Medvirkende:
Laurent Mazet, oldtidsarkæolog og ”stenalderjægeren Rana”, Sagnlandet Lejre
Medarbejdere:
Abelone Bregninge
Programserie
Radio Underjordisk
Foto:
Abelone Bregninge
Instagram: @abelone_og_radio_underjordisk
Link:
Sagnlandet Lejre
Wardruna:
Om uroksen:
Hvordan kan en lille bitte flintepil nedlægge en tonstung urokse? Hvordan fik stenalderjægerne dyret fragtet med hjem til bopladsen? Fik de nok at spise, dér efter sidste istid for 10.000 – 12.000 år siden? Og hvad var dét, der fik to direktører af tyske zoologiske haver til at stjæle okser under 2. verdenskrig?
Fascinationen af uroksen lever – og det 2 millioner år gamle urdyr kan stadig trække overskrifter i medierne med nye fund i den danske muld, senest et offerfund af to uroksekalve i 2017 ved Søborg Sø ved Gilleleje.
Den legendariske urokse fandt efter sidste istid vej til de nordlige himmelstrøg i ældre jægerstenalder. Med sine store smukke, buede horn og to meter over ryggen har den ikke kun leveret føde og anledning til fest på Skandinaviens første bopladser; uroksen har sammen med kæmpehjorten og rensdyret bidraget med inspiration til værktøj, våben og redskaber til vores stenalderjægere, der rækker langt ind i vor tid. Uroksen uddøde i Europa i starten af 1600-tallet pga. adlens privilegier på jagt.
I podcastserien om uroksen er vi på jagt efter fortællinger sammen med passionerede videns- og kulturhistoriske formidlere, der bidrager med hver deres bid af historien. I interviews, reportager, lyd og musik hører vi om den opfindsomhed og levevis der gemmer sig i fortællingerne om de gamle knogler og arkæologiske fund fra jægerstenalderen. Vi hører om levevilkår for de første mennesker på vore breddegrader. Mennesker som måske ikke var så forskellige fra os, når man skærer helt ind til benet?