Verden af i gaar 12
Udsendelse d.13. - 19. august. 2022
Udsendelse d. 9. - 15. december. 2017
Udsendelse d. 24. - 30. oktober. 2015
Vi fortsætter vores føljeton af Stefan Zweigs berømte erindringsbog "Verden af i går", om tiden fra før århundredeskiftet og frem til nazisternes magtovertagelse.
I kapitlet ”Sol og skygger over Europa” fra Stefan Zweigs ”Verden af i går” nærmer vi os det skæbnesvangre årstal 1914.
Alting gik tilsyneladende fremad, ungdommen var fuld af optimisme, forretningslivet blomstrede i alle Europas lande og intet syntes at kunne stoppe fremskridtet inden for såvel økonomi som kunst og videnskab. Men grådigheden efter stadigt mere var til at mærke, og nationerne indledte et kapløb om kolonier og indflydelse. Hvis man ville, kunne man egentlig godt se tegn på den kommende katastrofe. I Tyskland blev der – i fredstid – indført en krigsskat! Og i Frankrig forlængede man den militære tjenestetid. Og under de små Balkan-krige afprøvede tysk og fransk våbenindustri deres seneste produkter.
For Zweig blev mødet med den franske forfatter Romain Rolland en øjenåbner. Rolland så ganske uden illusioner på krigstruslen, og selvom han selv gennem sit store romanværk ”Jean Christophe”, der forsøgte at bygge bro mellem Tyskland og Frankrig, havde gjort sit for mellemmenneskelig forståelse mellem de europæiske stormagter, havde han et ganske nøgternt syn på kunstens betydning – eller mangel på samme – over for den politiske og økonomiske virkelighed.
To konkrete personlige oplevelser gjorde Zweig klar over den overhængende fare: dels Redl-affæren i Østrig, der afslørede, at chefen for den østrigske spionage var købt af russerne og havde forrådt sit eget lands vigtigste militærhemmeligheder, dels en oplevelse i en fransk provinsbiograf, hvor det jævne publikum reagerede med voldsom antipati, da de i en ugerevy så billeder af kejser Wilhelm af Tyskland. Jo, der var linet op til den store europæiske tragedie og folk var inficeret med irrationelt nationalt had.
Stefan Zweigs " Verden af i går" er oversat til dansk af Helge Kjærgaard.
