Villaer, velstand og gør-det-selv-arbejde

Udsendelse d.29.dec. - 4.jan. 2019

Når man ser, hvad der bliver lavet af gør-det-selv-arbejde, kan man fristes til at tro, at det er noget, der altid har eksisteret. Men det arbejde man ser i dag, hvor boligejere står for ændringer og vedligeholdelse, er et nyere fænomen, og hvis en villaejer med begrænset viden tidligere tid ville lave noget på sit hus, så var han ikke velkommen i butikkerne – de var for de professionelle, og dem, som byggemarkederne i dag byder velkommen, de blev i specialbutikkerne betragtet som besværlige kunder. Museumsinspektør Mette Tapdrup Mortensen fra Kroppedal Museum fortæller om den ændring, der er sket, hvor ønsket om at gør tingene selv, har medført, at der er vokset en ny branche frem inden for detailhandlen.

Forudsætningen for gør-det-selv-arbejdet er boliger, og med den økonomiske fremgang efter anden verdenskrig, kom der gang i byggeriet af villaer. I udsendelsen er vi taget til Platanhaven i Albertslund, hvor der var en vigtig typehusudstilling i 1966. Publikum frydede sig over husene, mens arkitektstanden tog afstand. Men det er i hvert fald her almindelige mennesker lever, og Kroppedal Museum er et af de museer, der beskæftiger sig med samtidshistorien, og det liv der leves.
 

Medvirkende

Mette Tapdrup Mortensen

Mette Tapdrup Mortensen er museumsinspektør på Kroppedal Museum. Hun har en ph.d.-grad fra Aarhus Universitet, og er i gang med et projekt, der er støttet af Kulturministeriet, om gør-det-selv-arbejde som kulturel praksis.

MEDARBEJDER

Henrik Morell

PROGRAMSERIE

Museer skaber viden