InterMetzo: Falskhedens afgrund

Udsendelse d.8. -14.februar. 2025

Georg Metz har det ikke anderledes end måske lidt mere end halvdelen af verdens befolkning når det gælder den nye præsident i Det hvide Hus, men han kan beskrive den helt nye situation i sit Intermetzo: Løgn på løgn, som således tilsvarende løgn efter løgn må udredes i dage og uger herefter, mens løgnenes konsekvenser fordrer formidling, mens nye løgne samtidig dynges oven i de gamle. Og så fremdeles. Det hober sig op. Løgnene bliver sprog, der taler deres eget. Store og små løgne væves ind i tidslinjen: løgnen om corona, om nationens økonomi, om Obamas statsborgerskab, om brandene i Californien, om klimaet, senest om et flystyrt i Washington. Trump i vante omdrejninger. Nu global. Nu med Musk. For budbringerne, de retsindige med moral og kildekritik som rettesnor, er det fristende ind til det nødvendige enten at prioritere endnu hårdere og udelade historier for at få plads til udredning af de vigtigste. Eller præsentere historien og sige det som det er: hvad præsidenten siger er løgn. Næste historie. Det er også løgn. CNN og de andre har ikke andet at gøre end til stadighed påvise løgnene og fordrejningerne og fremstille præsidenten, som man ikke kan andet end at fremstille ham: som den han er.

MEDARBEJDER

Georg Metz