InterMetzo: LRAD - staves som Trump

Udsendelse d.22. - 28. marts. 2025
Georg Metz har kastet sig over Trump og Putin, der fungerer som mafiøse familier. Korruption er næppe ordet.
NATO forstøver mellem fingrene på Europa. Trods den kreative Anders Fogh Rasmussens forvrøvlede forsikringer om det modsatte fattede statslederne realiteterne, da generalsekretær Rutte nervøst brød sammen under Trumps repeterede trusler mod Danmark. Generalsekretærens magtesløshed var så overbevisende som hans fnisens fortvivlelse. Trumps Amerika vil om fire år målt med 2024 standard uanset hvad være uigenkendeligt forandret. Kan hænde monstrøsiteten trodser forfatningen, fastholder magten, fører sit langtrukne kup durk igennem, og retsstaten, længe før illusionen om den brast, endegyldigt fejes i kloakken.
Som NATO.