Norden i Europa: Nordens spydspids i Europa

Udsendelse d. 9. - 15.marts. 2019

Norden i Europa – Nordens spydspids i Europa og om at være forbundet med to kulturer.

To gange i løbet af de kommende måneder skal vi til valgurnerne her i Danmark. Der skal vælges medlemmer til Europaparlamentet den 26. maj og senest  den 17. juni skal der afholdes valg til det danske folketing. Indvandring og integration og forskellighed er helt centrale temaer i både den danske og  europæiske valgkamp.Temaet er ikke nyt. Hør et indlæg i den debat helt tilbage fra 2003, skrevet af psykolog og forfatter Libby Tata Arcel, om kulturel integration og det at være forbundet med to kulturer ”Vi er en del af jer selv”. Det er skuespiller Nastja Arcel, der læser.

Med indsigt og integritet er den danske EU-kommissær Margrethe Vestager blevet Den nordiske Models stærke stemme i et Europa præget af opbrud og populisme. Hun har gjort international, kreativ skatteunddragelse til et globalt debatemne, hyldet af medier verden over – Ansete britiske The Economist ser hende som den oplagte efterfølger for Jean Claude Juncker som formand for EU-Kommissionen med skiftedag i november – hør politisk analyse af Ove Weiss 

Anette Bruun Johansen er vært.

Musik:
Glykeria - Ta Kleida
Giorgos Dalaras - Ta s'agapo.

Foto:
Trine Søndergaard

Serien Norden i Europa produceres med støtte fra:

MEDARBEJDERE

Anette Bruun Johansen, Jørgen Johansen, Ove Weiss

PROGRAMSERIE

Norden i Europa