Sophia-samtaler – pejling af dannelse 11 : Er et nyt studenteroprør på vej?

Udsendelse d.18. - 24. juni. 2022
Sophia, tænketank for pædagogik og dannelse, har indbudt mennesker med vidt forskellige baggrunde til samtale om dannelse; det begreb, som atter er kommet på den politiske og pædagogiske dagsorden, men ofte i en form, der peger i halvdannelsens retning: et målbart facit, en veldefineret størrelse. I Sophia-samtalerne ønsker vi – udtalt eller uudtalt – at pejle den dannelse, som ikke kan gøres til pensum, men som kan anes, når noget i samspillet mellem mennesker lykkes. Det er dette noget, vi leder efter.
I den ellevte udsendelse har Sophias Steen Nepper Larsen inviteret to CBS-studerende, Leonora Lee Krarup Balling og Elizabeth Bruun Nielsen, for at tale dem om modstand mod lukning af uddannelser på CBS og om det studenteroprør, som ser ud til at være i støbeskeen.
Foto: Leonora Lee Krarup Balling (privateje)
'
Foto: Elizabeth Bruun Nielsen (privateje)
Medarbejdere:
Jens Skou Olsen og Jens Raahauge