At følge døden på vej

Udsendelse d.2 - 8. november. 2019


Når en pårørende er døende har vi ofte svært ved at tackle situationen. Hvor er det bedst at dø for min pårørende, skal det være på hospital, hospice eller hjemme og har jeg overhovedet et valg og kan jeg pleje min pårørende?
I en samtale med Birgitte Due Jensen, Master i Humanistisk Palliation, berøres svære emner og tabuer, der er forbundet med at et nærtstående menneske er ved at dø. Berøringsangst overfor døden, samtaler med den døende om fortrydelser og betroelser, tabuer, sorg og børnenes sorg og livet efter den døende,. Det er nogle af de emner der bliver endevendt. Palliation, er det sundhedsfaglige ord for lindring og den sammenhæng omfatter ordet lindring og fremme af livskvalitet hos den syge, de pårørende og efterladte.  Det offentlige, i regions regi, kan stille et professionelt hold til rådighed et såkaldt palliativt team, når den døende og de pårørende vælger at pleje den døende hjemme.

Hjemmesiden Helbredsprofilen.dk   fra Region Sjælland er et eksempel på tilbud og hjælp i sygdomsperioden inden døden.

På hjemmesiden Institut for eksistens  kan du få informationer om de råd og vejledning  Birgitte Due Jensen tilbyder. Her kan du også finde litteratur om døden og omstændighederne omkring den.

rkkp  finder du bl.a. information om forskning og viden inden for området. Rkkp - regionernes kliniske kvalitetsprogram er en tværregional netværksorganisation og et videnscenter.

Foto: Birgitte Due Jensen og den2radio

Tilrettelæggelse. Anne Eggen

MEDARBEJDER

Anne Eggen