Billedvæveren

Udsendelse d. 5.-11. maj. 2018

Billedkunstner og væver Anette Blæsbjerg Ørom er fascineret af farver og stoflighed, af landskab og planter. Hun er uddannet på Kunstakademiets malerskole hos Egil Jacobsen og Richard Mortensen, men har også lært at væve. Det begyndte allerede i hendes barndom med en fascination af at brodere. Siden uddannede Anette Blæsbjerg Ørom sig både som billedkunstner på Akademiet og som væver. Nu laver hun billeder af tekstiler. den2radio besøgte hende på hendes værksted.
Gruppen Dansk Gobelinkunst, som Anette Blæsbjerg Ørom udstillede med dengang udsendelsen blev lavet (2009) holder 20-års jubilæumsudstilling i Rundetaarn fra 25. august til 30. september; bagefter flyttes udstillingen til Vendsyssel Kunstmuseum, hvor den skal hænge fra 26. januar til ind i maj 2019.

MEDARBEJDER

Bodil Grue