Det europæiske hus 2
Udsendelse d.7. - 13. september. 2019
Det europæiske Hus er den2radios aktuelle programserie om EU og det europæiske samarbejde lige nu og i de kommende år. Hvordan ser den europæiske virkelighed ud efter Parlamentsvalget den 26. maj. Hvad kommer Brexit til at betyde? Hvordan ser visionerne for fremtidens Europa ud. Hvilke værdier skal det europæiske samarbejde bygge på?
’Europa som ide som vilje og symbol er i færd med at falde fra hinanden for øjnene af os’, hed det i et manifest, der blev offentliggjort et stykke tid før EU-parlamentsvalget i maj. Manifestet, der var underskrevet af 30 af Europas fremtrædende forfattere og filosoffer sluttede med ordene: ’Derfor kan vi heller ikke tillade os at give op’. Jørgen Johansen taler med forfatteren Jens Christian Grøndahl, som var en af underskriverne på manifestet.
Foto: Wikipedia.org
Og så har politisk analytiker Ove Weiss en kommentar med overskriften ’Tyrkisk peber i såret’ for d.10. juli midt i sommervarmen, hvor politikerne samlede kræfter efter to valgkampe først til EU-Parlamentet derefter til Folketinget faldt en afgørelse ved EU-domstolen i Luxembourg, som kan vise sig ubekvem for det udlændingepolitiske strammerflertal i Folketinget. Sagen om familiesammenføring gik videre til Østre Landsret, som pga usikkerheden om Tyrkiet-aftalerne bad EU-domstolen tage stilling. Danmark tabte sagen, og dermed blev grundlaget for mange års udlændingepolitisk praksis kendt ulovlig.
Serien er støttet af
MEDARBEJDERE
Anette Bruun Johansen, Jørgen Johansen, Ove Weiss