Drømmen om Europa
Udsendelse d.6. - 12.august. 2016
Udsendelse d. 24. - 30. maj 2014
Hovedpersonen er en 17-årig dreng fra Marokko, der lige som mange andre nordafrikanske drenge er flygtet til Europa i jagten på et bedre liv. Den flugt har tidligere ført dem til Sydeuropa, men på grund af krisen er de kommet længere mod nord og nu også til Danmark. Drengene flygter altså ikke fra krig eller forfølgelse, men fordi de drømmer om et bedre liv og ser Europa som en slags forjættet land, hvor den drøm kan gå i opfyldelse. Men sådan går det sjældent og de fleste af dem ender tilbage på gaderne i Europa.
Det er altså ikke en historie om, hvorvidt gruppen af nordafrikanske gadedrenge skal have asyl. Tilrettelæggerne, Bo Nørgaard og Jonas Majcherek har i stedet lavet en udsendelse, hvor de forsøger at komme tæt på de her drenge og forstå deres motivation og tankegang, og hvorfor de kommer til Danmark nu. Gruppen er stort set ikke blevet nævnt i andre medier, og det til trods for at det store antal af nordafrikanske gadedrenge, der er kommet til Danmark de sidste år og deres særlige gadeorienterede adfærd har medført, at man i asylsystemet har set sig nødsaget til at oprette et særcenter til gruppen i Gribskov.
