En kilde til Fynbomalerne

Udsendelse d.3.-9. marts. 2018

Fynbomalerne var en gruppe malere i starten af 1900-tallet, der ikke blot malede, men også skrev breve og dagbøger. De skriftlige kilder ligger spredt geografisk. Noget ligger på Johannes Larsen Museet, noget på Faaborg Museet og noget på Det kgl. Bibliotek eller privat. Det gør det så heller ikke nemmere, at det ikke altid ligger i den bedste orden. Det er blevet meget tilgængeligt med et arkivprojekt, hvor Johannes Larsen Museet, Faaborg Museum og Byhistorisk Arkiv/Øhavsmuseet i Faaborg har digitaliseret og transskriberet en stor del af materialet, så det hele har kunne lægges ind i en database, der ligger frit tilgængeligt på internettet. Projektet er en del af Ny Carlsbergfondets ”Kilder til Dansk Kunsthistorie, KTDK,” så fondet har ikke blot givet penge til arbejdet, men har også stillet en it-platform til rådighed. Det er dog ikke altid, man har samme behov, og i arkivet med fynbomalerne gjorde en stor brug af kælenavne det nødvendigt at give plads til at kunne registrere den oplysning.

Museumsinspektør på Johannes Larsen Museet Malene Linell Ipsen fortæller om arkivet, og hvad man kan finde i det. Det drejer sig både om det private, hvor man kan få et socialhistorisk indblik men i høj grad også det kunsthistoriske.

Billedet øverst er Johannes Larsen: Gravænder. 1942. Olie på lærred. Johannes Larsen Museet.

Brevet er fra Johannes Larsen til hans kone Alhed Larsen, 5. oktober 1914. I arkivet kan man ikke blot finde teksterne i en form, så  der kan søges i dem, men man der er også en indskannet kopi af materialet.

Malene Linell Ipsen'

Malene Linell Ipsen er museumsinspektør ved Johannes Larsen Museet, og uddannet som bachelor i historie.

MEDARBEJDER

Henrik Morell

PROGRAMSERIE

Museer skaber viden