Museer skaber viden: En massegrav fra jægerstenalderen

Udsendelse d. 27.maj - 2.juni. 2023
Udsendelse d. 16. - 22.november. 2019
Udsendelse d.15. - 21. april. 2017

I dag er Strøby Egede, der ligger sydøst for Køge, et fredeligt sted, men i 1986 dukkede der en grav op, der indeholdt 8 skeletter fra jægerstenalderen. Hvordan de 8 mennesker døde, og hvad de har for en forbindelse til hinanden, er nogle af de spørgsmål, som arkæologen Kristoffer Buck Pedersen vil forsøge at besvare.

I udsendelsen kan man høre om de undersøgelsesmetoder, der bliver anvendt i den arkæologiske forskning, og de faggrupper man må inddrage for at få den størst mulige viden ud af et fund. Den viden bliver kombineret med, hvad man i øvrigt kan sige om samfundet på de gravlagtes samtid, og det er fortællingen om et samfund, der ser helt anderledes ud end vores nutid. Men Kristoffer Buck Pedersen mener, at man kan trække linjer fra jægerstenalderen til brugen af Facebook og andre moderne fænomener.

Strøby Egede graven

Graven der fortælles om i udsendelsen, som den kan ses på Køge Museum (Køge Museum er en del af Museum Sydøstdanmark).  © Køge Museum.

 

Skitse af graven

Skitsen viser fordelingen af personer i graven.

A: kvinde. omkring 40 år
B: formentligt pige på 7-10 år
C: ung kvinde på 14-16 år
D: mand på 20-30 år
E: formentligt dreng på 2-4 år
F: spædbarn, formentligt pige
G: spædbarn, formentligt dreng
H: spædbarn, formentligt dreng

© Køge Museum.

Medvirkende 


 

Vicedirektør for Museum Sydøstdanmark Kristoffer B. Pedersen er cand.mag i forhistorisk arkæologi. Som museets kulturarvschef har han det overordnede ansvar for museets indsamling, registrering, bevaring og forskning, og er profilforsker på Køge Museum.

Foto: Henrik Morell

 

 

 

Udsendelsen er produceret med støtte af A.P. Møller Fonden og Spar Nord Fonden 

 

MEDARBEJDER

Henrik Morell

PROGRAMSERIE

Museer skaber viden