På knæ for livet - om Ester Nagel og Halfdan Rasmussen

Udsendelse d.22. - 29.december. 2018

’På knæ for livet’ er en parbiografi om Halfdan Rasmussen og Ester Nagel med fokus på deres ægteskab og med nedslag i de to forfatterskaber. De var begge betydelige forfattere i deres samtid og aktive i tidens kulturelle og litterære strømninger. Ester med humor, ironi og bidende satire og sine absurde skildringer af kønsskævhed, social skævhed og racisme, og Halfdan med sine fornyende tosserier, sproglegende børnerim og med et kritisk blik for social uretfærdighed i rejsedigte om fattige folk i de daværende diktaturer i Spanien, Portugal og Grækenland. Susanne V. Knudsen, der har skrevet bogen om de to forfattere, interviewede Ester Nagel gennem flere år op til hendes død i 2005.

Forsidefoto: Ester Nagel og Halfdan Rasmussen (Køgenu.dk)

MEDARBEJDER

Anette Bruun Johansen