Et homofilt liv 2
Udsendelse d.10. - 16. februar. 2024
Udsendelse d.13. - 19. marts. 2021
Udsendelse d.22. - 28. juni. 2019
Programrækken ’Et Homofilt Liv’ er blevet til som et sammenklip af flere interviews foretaget hen over vinteren 2018-19 med den homofile Doris Lillebil Pollas, der er født i 1924 og dermed er den ældste af bidragsyderne til projektet. I programmerne fortæller Doris levende om livet som drengepige i Ringkøbing, som landvæsenselev ved de større proprietærgårde i Jylland, som homofil kvinde i København, og endelig som LGBT-foreningsmedlem og plejehjemssøgende på Silkeborgegnen.
Det er i forbindelse med Dansk Folkemindesamlings arbejde med UNESCOs 2003 konvention om verdens immaterielle kulturarv, at Dansk Folkemindesamling har iværksat en række mindre projekter til dokumentation af dele af den immaterielle kulturarv i Danmark, og i den anledning har antropologen Ole Møller Markussen talt med en række informanter, der har eller har haft tilknytning til LGBTIQA+ foreninger i Danmark – altså foreninger for seksualitets- eller kønsrelaterede mindretal.
Foto: Privateje