Europaprofilen 2017: Mennesker har altid vandret

Udsendelse d. 29.april - 5.maj. 2017

At de europæiske vælgere vandrer, det er forholdsvis nyt, men at mennesker vandrer – ja, sådan har det altid været. ”Mennesket har altid vandret – folkevandringer og vendepunkter i historien” er titlen på en bog, hvor arkæologen Jeanette Varberg tegner de store linjer i en fortælling, hvor nutidens folkevandringer sættes i perspektiv af fortidens” . Anette Bruun Johansen taler med Jeannette Varberg.

 

Erfaringerne fra både parlamentsvalget i 2015 og sidste års Brexit-afstemning gør det sammen med det britiske valgsystem vanskeligt at spå om udfaldet af valget 8. juni, som bliver en blanding af et ordinært parlamentsvalg og afstemning nr. 2 om Brexit. – Lige så uforudsigelige er konsekvenserne af en mulig stor-sejr til premierminister Theresa May og hendes konservative regering. En ting er sikkert: Det er ikke Westminster, som afgør resultatet af de næste to års forhandlinger i Bruxelles. Langt hen ad vejen er det de øvrige 27 medlemslande, som stiller betingelserne, og de giver ikke ved dørene. – Ove Weiss orienterer, bl. a. om valgets betydning for de tre centrale partier i valgkampen. 

Udsendelsen er støttet af

MEDARBEJDERE

Anette Bruun Johansen, Jørgen Johansen, Ove Weiss

PROGRAMSERIE

Europaprofilen