Europaprofilen - efterår 2015 - 9
Udsendelse d.19. - 25. december. 2015
26. november fremlagde Klimarådet sin første rapport ”Omstilling med omtanke – status og udfordringer for dansk klimapolitik”. Vi er ikke så langt foran, som vi selv går og tror. I hvert fald ikke når vi ser på det, der reelt betyder noget for klimaet, nemlig vores CO2-udledning, sagde formand for Klimarådet og professor i økonomi Peter Birch Sørensen i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten. Hør om den hjemlige strid mellem regeringen og oppositionen om klimamålene og om Danmarks muligheder efter klimatopmødet i Paris. Hvis USA, Kina, EU og Mexico følger de landeplaner, som Paris-aftalen har pålagt alle 196 deltagende lande, kan den grønne danske eksport ifølge Dansk Industri øges til 125 milliarder kroner inden år 2030. Hør også en samtale med Uffe Østergaard, professor og Europa-historiker, hvor han vurderer konsekvenserne af det danske nej ved folkeafstemningen om at omdanne det såkaldte retsforbehold til en tilvalgsordning. EuropaProfilen produceres med støtte fra Europanævnet og Anette Bruun Johansen er vært.
MEDARBEJDERE
Anette Bruun Johansen, Jørgen Johansen, Ove Weiss