Gys og grumme spøgelser. Historier fra den - måske - virkelige verden

Udsendelse d.4. - 10.november. 2023
Udsendelse d.3.- 9.november. 2018
Udsendelse d. 24. - 30. oktober. 2015

Ifølge gamle fortællinger, var det folk, der var født på en søndag særligt forundt, at kunne se spøgelser. Den påstand findes der ingen videnskabelige beviser for, i det hele taget er det yderst sparsomt, hvad der er forsket i det emne, som alle har hørt om, men som de færreste tør tale om.

I anledning af Alle Sjæles Dag, som fejres i starten af november, opsøgte Pia Koppelman fra Den 2. Radio tre forskellige personer, der enten, via deres job eller af andre grunde, gerne vil forholde sig til begrebet – spøgelser. Først fortæller sognepræst ved Vor Frelser sogn på Christianshavn, Finn Damgaard om de traditioner, der er forbundet med Alle Sjæles Dag dernæst skal I høre ejer af Ghosttour i København, Nynne Hvidgreen og til sidst restauratør ved "Bastion og Løven", Thomas Gay.

Vi vil dog overlade det til lytterne selv at bedømme, om de mener, der eksisterer ånder og spøgelser.

Foto: Wallpaper Cave

MEDARBEJDER

Pia Koppelman