Hafnia 3

Udsendelse d.23. - 29. september. 2023
Udsendelse d. 25.april - 1.maj. 2020
De første brandkøretøjer nåede frem til Hotel Hafnia cirka 2 ½ minut efter alarm. De kom fra hovedbrandstationen bag Københavns Rådhus mindre end en halv kilometer fra brandstedet. I den tredje udsendelse om den katastrofale brand gennemgår journalisten Peter Skeel Hjorth hotelgæsternes situation og redningsarbejdet. De fleste hotelgæster i værelserne med vinduer til gårdhaven på 2., 3 og 4. sal (se plantegninger) omkom af røgforgiftning enten kort før eller lige efter brandvæsenets ankomst. Derimod lykkedes det at redde næsten alle gæsterne i værelser mod gaden med stiger ved en dramatisk redningsaktion, der startede blot fire minutter efter alarm med hovedbrandstationens drejestige, som i otte redningsomgange hentede 19 mennesker fra hotellets facade. Andre stiger reddede yderligere fire gæster.
Brandfælden i København
Disse plantegninger over hver etage på Hotel Hafnia viser, at næsten alle gæster i værelser omkring gårdhaven omkom på 2., 3. og 4 sal. Værelser med omkomne gæster er markeret med gråt.
5. etage (tagetagen). To omkom i værelse 509 mod gaden. De øvrige blev reddet. En irsk stuepige omkom i personaleværelse 2. Gæsten i 504 reddede sig ved at kravle ud på taget og over til Politikens Hus.(klik her)
4. etage havde 15 gæsteværelser. Johanne Apel og Ib Antoni gik til værelset længst væk fra elevatoren (418) som vist på den røde stiplede linje Samtlige gæster i de otte værelser mod gårdhaven omkom. I sidebygningen omkom en person i værelset nærmest hotelgangen. En person i værelset længst væk blev reddet til bagtrappen af røgdykkere – som vist på den blå stiplede linje. Alle gæster i værelser til gaden blev reddet med stiger. Et værelserne til gaden var ledigt.(klik her)
3. etage havde 14 gæsteværelser. Samtlige gæster i syv værelser mod gårdhaven omkom. Det ottende værelset var ledigt. Det samme var de to værelser i sidebygningen. Gæster i tre af fire værelser til gaden blev reddet med stiger. I det sidste værelser var to gæster ikke kommet hjem.(Klik her)
2. etage havde 14 gæsteværelser. Der var otte værelser til gårdhaven. Gæsterne i de syv værelser omkom, blandt dem to amerikanske drenge i værelse218 længst væk fra hovedtrappen. Deres forældre i værelse 212 reddede sig ned i gårdhaven. Gæsten i naboværelset 214 blev reddet af røgdykkerne. Det samme blev gæster i de to værelser i sidebygningen.(Klik her)
1. etage havde 13 gæsteværelser. Alle gæster kom ud ved egen hjælp.(Klik her)
Stueetagen med café, restaurant, spisesal, gårdhave og køkkenregion, hvorfra en bagtrappe var den eneste anden vej ind og ud af hotellet end hovedtrappen.(klik her)
Hovedtrappen med elevatorskakten i vestibulen efter branden - set fra stueetagen og øverste etage. Fotos: Arkivfoto:Søren Weiss