InterMetzo: Utilbørligheden

Udsendelse d.2. - 8. september. 2023

Georg Metz filosoferer over filminstruktøren Lars von Triers udtalelse forleden om at russiske liv også betyder noget. En skudskade er ikke afhængig af den ramtes ophavsnation. Død og kvæstelser, smerten og fortvivlelsen har for manden i marken ikke noget at gøre med krigens mere eller mindre forbryderiske baggrund, vilkårene er i den forstand ens på begge sider. Nu hvor ytringsfrihedsbegrebet er en tur oppe og vende, anfægter ingen landets statsministers ret til at udtrykke sin fornøjelse offentligt, men på baggrund af drabspotentialet i den lynhurtige dræbermaskine påkalder ytringer fra både giver og modtager snarere den alvor som konsekvensen af flyenes brug vil afstedkomme blandt de mennesker der befinder sig i den forkerte ende af maskinkanonens hastigt trukne rækkevidde.  Hykleriet er den demonstrerede begejstring der overdøver sorgen over nødvendigheden. 

MEDARBEJDER

Georg Metz