Oplever’n 9: - I cirkus, i biffen og prøve på et osteabonnement
Udsendelse d.12. -18. august. 2023
Med Oplever’n skal vi denne gang for alvor i underholdningsbranchen. Det er cirkus-sæson, og på trods af corona og meget andet har de danske cirkusser overlevet flot og der er masser at vælge imellem. Vi har tryktestet to af dem, som rejser Danmark rundt, for at se hvordan cirkus anno 2023 tager sig ud, og det er Cirkus Baldoni, der for tiden turnerer rundt på Sjælland. Deres turné stopper 1. september, så du kan stadig få billetter. Den anden er Cirkus Arena, der opererer under mottoet “Det er rigtig cirkus”. Denne sommer byder på andet end solskin, der er også regnvejr, og derfor er biografer et fint alternativ til udendørsturene f.x Hillerød Bio med Indiana Jones. Oplever’n er begejstret for denne biograf, som får 4 stjernetegn som forlystelses-sted. Og så til sidst denne gang Naturmælk, som er et lille ambitiøst mejeri, der er ejet af landmændene selv, som leverer mælk til mejeriet. Deres fremtidsvision lyder: "At levere markedets sundeste mælk med store smagsoplevelser". Men ikke kun mælk - de laver også selv oste, og det er dem vi skal ned i. Naturmælk har i alt 8 forskellige kasser med blandede oste. Det giver en formidabel mulighed for at smage på forskellige typer, uden selv at skulle træffe alt for mange beslutninger.