Radiomagasinet Kollaps: Kroppens kollaps
Radiomagasinet Kollaps undersøger, om kroppens æra er ved at være forbi. Det manuelle arbejde og samlebåndsproduktionen flytter østpå. Industrisamfundet bliver erstattet af videnssamfundet. Hånd bliver erstattet med ånd. Sociale relationer bliver rykket ind i digitale rum, og du behøver ikke forlade din stol for at vedligeholde dine venskaber og lave det arbejde, du bliver betalt for.
Kollaps-redaktionen har bedt en forsker i arbejdsmiljø, en performancekunstner, en ekspert i digital kommunikation og en sociolog om at give deres perspektiv på kroppens fremtid. Michael Andersen og Anders Kaas-Larsen fortæller om en ø-gruppe i Japan, hvor kroppen har særligt gunstige vilkår. Og så diskuterer læseklubben Olga Ravns nye digtsamling Jeg æder mig selv som lyng, der er udkommet på forlaget Gyldendal.
Radiomagasinet Kollaps er tilrettelagt af Sigrid Bjerre Andersen, Ida Meisling, Hjalte Lokdam, Rasmus Hovedskov, Charlotte Kjærholm Pedersen og Anders Børup.
Læs mere på http://magasinetkollaps.dk
Varighed: 54:14
(Sendt første gang 2012)