Sophia-samtale 25 - pejling af dannelse: Læsning mod ensomhed

Udsendelse d.9.-15.september. 2023

Den spanske skribent Irene Vallejo hævder i den begejstrende bog ’Evigheden i et siv’, at vi skylder tre instanser bevidstheden om vores historie: forfatterne, bibliotekerne og boghandlerne – dem, der har værnet om skriften i bøgerne. Når man træder ind i den lille Olivarius Boghandel i Svaneke, fornemmer man, hvad hun kan mene. Her finder vi boghandler Tina Larsen, som er passioneret bognyder, og som kun sælger bøger, som hun selv har læst eller har lyst til at læse. Hun fortæller om den åbenbaring, det var, da hun blev taget med på biblioteket, da hun fik penge til at købe sin første bog, og da hun mødte litteraturen gennem farens oplæsning. Hun betragter bøgerne som gode venner, der beriger livet, og som modvirker ensomhed. Hun nyder det langsommere tempo på Bornholm. Og hun nyder at opleve mennesker, der kommer ind i hendes boghule og udtrykker begejstring. Hun vil gerne smitte med bog- og læseglæde. Det er denne ugens Sophia samtale hvor den2radio’s Jens Raahauge har været på besøg.

Foto: Jens Skou Olsen

MEDARBEJDER

Jens Raahauge

PROGRAMSERIE

Sophia-samtaler – pejling af dannelse