Unge stemmer 2: Jeg vil bygge en moské

Udsendelse d.7. - 13. december. 2024
Udsendelse d.22.-28. oktober. 2016
Udsendelse d. 25. - 31.januar - 2014

Egentlig ville den 20 årige Diyar gerne have været på vej til England lige nu for at læse et semester i Business, men så opdagede hun dagen før ansøgningsfristen, at hun var helt galt på den. Hun vidste ikke, at man kun kunne læse en hel bachelor og finansieringen var slet ikke mulig. Nu søger hun arbejde. Tiden lige nu kalder hun for et sabbatår. Sideløbende med sin HHX studentereksamen på Niels Brock sidste år, tog hun en coachuddannelse for unge mellem 17 og 21 år på Young Roll Model Academy, Minduse. ”Mange unge mangler selvværd”, siger Diyar, og henviser til de mange råd unge får - uden, at der er nogen der spørger dem, hvad de vil. Diyar vil gerne opfordre unge til at turde drømme, derfor holder hun foredrag om den slags til andre unge.
For at gøre en forskel vil hun bygge en moské i et islamisk land og tilbyde hjælp til fattige børn og unge. Den tanke, tørklæde,giftermål og kulturforskelle indvier Diyar os i, når hun ruller sine visioner og dagligliv ud i samtalen med den2radios Anne Eggen.
Foto: Anne Eggen


 

MEDARBEJDER

Anne Eggen