Ny serie om Hafnia
Branden på Hotel Hafnia midt i København for 47 år siden kostede 35 hotel gæster livet. Hvad skete der? Hvorfor gik det så galt?
I en serie på 5 programmer folder journalisten Peter Skeel Hjorth historien ud og fortæller, hvad der rent faktisk skete natten til den 1. september 1973. Han var med de første brandkøretøjer fra Københavns Brandvæsen, fulgte røgdykkerne fra hovedbrandstationen ind i det brændende hotel og fik han et førstehånds kendskab til den alvorlige brand, som trak lange spor i eftertiden.
Peter Skeel Hjorth fortæller om sine oplevelser under brandnatten, forklarer brandens forløb og hotelgæsternes situation. Sidst, men ikke mindst går han skarpt i rette med
beskrivelser af branden i eftertidens aviser, bøger og TV-udsendelser, som han finder præget af graverende fejl, misforståelser og mytedannelser om episoder, der aldrig fandt sted.