Alex Riel, livsglæden ved trommerne

Udsendelse d.15. - 21. juni. 2024
Udsendelse d. 17.- 24.februar. 2023
Udsendelse d.25. - 31. januar. 2020

D.9.juni døde trommeslageren Alex Riel 83 år gammel. den2radio ligger heldigvis inde med en podcast om ham, og den genudsender vi i den anledning. Alex Riel har siddet ved trommerne i et helt liv. Men han gjorde som hans far forlangte. Han tog en uddannelse som damefrisør og beviste dermed, at han evnede det og forlod frisørskolen med topkarakter. Men hans hjerte var til musik og ikke mindst til at spille trommer, og det var ikke til at komme udenom, det indså hans forældre hurtigt. Så han havde deres fulde velsignelse, da han siden blev en internationalt anerkendt trommeslager. Han har rejst verden rundt og spillet med de største navne, Monica Zetterlund, Ben Webster, Bill Evans, for blot at skrive enkelte fra listen. Men jazz var ikke det eneste, der var interessant, ingen grund til at holde sig tilbage fra pop, rock og klassisk, tænkte han, og han var med til at starte Savage Rose og kan også noteres for en lang årrække som trommeslager hos Sebastian. Glæden og livet bag trommerne er lige så intakt, som da han som femårig dagligt modtog sin far med en trommesolo, når han steg af sporvognen, og kom hjem fra arbejde.
Alex Riel var forbi den2radio, hvor han fik en snak med Pia Koppelman, om sit liv og ikke mindst de valg har taget gennem tiden, når det gjaldt, at spille trommer.

Foto: Privatfoto/JazzDanmark

MEDARBEJDER

Pia Koppelman