Bachs juleoratorium: 5.del
Udsendelse d.29.dec. - 4.jan. 2019
Juleoratoriet har mange danskere hørt i december måned, det er blevet opført utallige steder. Det er 6 kantater som Johann Sebastian Bach skrev til dagene på begge sider af julen og de første 3 er komponeret til d.25., 26. og 27. december. Den 4.kantate er komponeret til nytårsdag, og i denne uge sender vi kantate nr 5, som er skrevet til søndag efter nytår. Johann Sebastian Bach var ansat som organist og kantor i Thomaskirken i Leipzig fra 1723 til 1750, det var hans sidste embede. Hans opgave var at komponere værker til søn-og helligdage - alle højtider, og vi ved at han arbejdede uafbrudt, der har ikke været nogen juleferie til ham.
Tina Wilhelmsen Munck har tilrettelagt.