Museer skaber viden 2: Bryllupstøj

Udsendelse d.20. - 26.maj. 2023
Udsendelse d. 23. - 29. november. 2019
Udsendelse d.22.- 28.april. 2017
Hvis man skal forestille sig en brud, så er det første man tænker på nok en brud i en hvid kjole. Hvorfor det er den hvide kjole, fortæller museumsinspektør Inge Christiansen fra Køge Museum om i udsendelsen. Det er historien om antikken, overtro, klasseforskelle og forskellen mellem land og by. Og så er det naturligvis også historien om mode.
Brudgommen skal man naturligvis ikke glemme, men der er en spændende historisk forklaring på, hvorfor han traditionelt ikke ser ud af meget ved siden af bruden.
I udsendelsen bliver der omtalt en undersøgelse om bryllupstøj, som Inge Christiansen laver. Hvis man er interesseret i at medvirke i undersøgelsen kan man gå ind på Køge Museums hjemmeside og finde nærmere oplysninger.
Ingeborg og Lars Rasmussen, Bolbjerggård, Store Salby, 1898
Karl og Kristne, fra Hårbølle på Møn, 1927.
Medvirkende
Inge Christiansen er cand.mag i europæisk etnologi. Hun står for administration af nyere tids kulturhistorie på Museum Sydøstdanmark, indgår i museets samlingsteam, og er en del af flerfagligt team på Køge Museum. Hun er profilforsker på Køge Museum. Hun har blandt andet skrevet bogen Dåbstøj og dåbstraditioner på Køgeegnen, Køge Museum 2008.
Udsendelsen er produceret med støtte af A.P. Møller Fonden og Spar Nord Fonden