De udødelige 29: Ældrestyrken

Udsendelse d. 9.-15. juli. 2016

I denne uge præsenterer vi en ny bog om at blive og være gammel. Det er en antologi med 30 bidrag af personer over 70 år. Titlen er "Ældrestyrken", og den skal
selvfølgelig ses som et svar til det ubehagelige begreb ”ældrebyrden”. Undertitlen er "Om at blive og være gammel". Og det fremgår tydeligt af bogens mange indlæg, at der er uhyre individuelt, hvordan det opleves at blive over 70. Nogle vil slet ikke acceptere betegnelsen ”gammel”, andre fnyser over det eufemistiske ”ældre”. Men alle bogens forfattere – der er fra 70 til 93 år – er fortsat friske og aktive, om end de ikke har undgået diverse skavanker.

Karsten Pharao har talt med en af bogens to redaktører, børnepsykiater Bent H. Claësson
(77½) og en af de øvrige bidragydere, journalist Inge Estvad (76).

"Ældrestyrken" er udgivet på Forlaget Tiderne Skifter.

MEDARBEJDERE

Kristina Grosmann Due, Anne Eggen, Kirsten Rønn

REDAKTION

De udødelige

PROGRAMSERIE

De udødelige