“Du har en revolutionær forpligtelse” - en Vietnam-aktivist fortæller
Udsendelse d.25 - 31. maj. 2024
Udsendelse d. 26.maj - 1.juni. 2018
Udsendelse d.1.- 7.oktober. 2016
I 2016 blev Golden Days afholdt, denne gang om 70érne. Men der var ikke meget om 70èrnes venstrefløj, der var dybt engageret i Vietnam-bevægelsen, det har vi rådet bod på i udsendelsen: "Du har en revolutionær forpligtelse" et udsagn aktivisten Lis Rasmussen blev mødt med, da hun blev overbevist om, at det havde hun jo nok.
I udsendelsen fortæller Lis Rasmussen om engagement, mødet med Vietnam-komiteerne, politivold, demonstrationer og kvinders plads.
Udsendelsen er et historisk tidsbillede oplevet på første parket med musik til lejligheden.
Vi anbefaler at dykke ned i bogen " VIETNAMKRIGEN - en international historie 1945-1975" af ph.d. i amerikansk historie og lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen.
Bogen er udgivet på Gyldendal 2015 og er et fremragende studie og analyse af tiden.
Tilrettelæggelse: Anne Eggen.