Europaprofilen - forår 2015 - 6

Udsendelse d.9. -16. maj - 2015

Slut med engangsflasker, dåser og plasticemballage! Medbring din egen beholder, og vælg selv, hvor meget den skal indeholde. Det er konceptet for supermarkedet Original Unverpackt i Berlin, et supermarked med et bredt sortiment af dagligvarer, der udelukkende sælges uemballeret. For at købe mælk, grøntsager, havregryn osv. skal man altså selv medbringe beholdere, poser, flasker, krukker– eller leje beholdere på stedet. Også shampoo og tandpasta bliver leveret uden emballage. Hør om Original Unverpackt og hør Margrete Auken, Europa-parlamentsmedlem for SF. Hver europæer bruger i gennemsnit 200 plastikposer om året, og langt de fleste poser kasseres efter at være blevet brugt blot én enkelt gang. De skader miljøet, fordi materialet - mikroskopiske partikler – kan optages i vandet, og endda i maden. Margrete Auken, der repræsenterer den Grønne Gruppe i Europaparlamentet - er ordfører på EU-lovforslaget om at reducere brugen af plastikposer - især letvægtsplastikposerne, som man typisk finder i supermarkedet. "Ingen er tjent med at naturen bruges som skraldespand for plastikflasker og poser der omdannes til mikroplastik og i bogstavligste forstand kvæler dyrene og ødelægger vores dejlige natur," siger Margrete Auken. EuropaProfilen produceres med støtte fra Europanævnet og Velux Fonden og redigeres af Ove Weiss, Jørgen Johansen og Anette Bruun Johansen.

MEDARBEJDERE

Anette Bruun Johansen, Jørgen Johansen, Ove Weiss

PROGRAMSERIE

Europaprofilen