Francesco Petrarca
Udsendelse d.2.- 8. juli. 2022
Udsendelse d. 24.- 30.december. 2016
Italieneren Francesco Petrarca levede i 1300-tallet og regnes i dag for at være en af middelalderens største europæiske forfattere. Et udvalg af hans tekster er nu oversat til dansk. Her kan man også finde nogle såkaldte hyrdedigte, der rummer stor glæde over den uberørte natur, men som også udtrykker sorg over verdens aktuelle tilstand, der er præget af krig og stor uro.
Et udvalg af Petrarcas tekster er nu oversat til dansk af den flittige forfatter og oversætter Søren Sørensen. De er udkommet på forlaget Multivers under titlen: "Gløden i hjertet".
I udsendelsen høres musik af Franz Liszt: Benedetto sia´l giorno - sonnet 6, sunget af Dennis O´Niell (tenor) og på piano, Adrian Farmer.
Egon Clausen har tilrettelagt.