Kort men Godt: Men bussen var forsinket

Udsendelse d.16. - 22. december. 2017

Formanden for Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso, Thyge Christensen, har gjort et stort arbejde for at sprede kendskab til det afrikanske land. Han har blandt andet skrevet om sin cykeltur gennem fra Aarhus over Sahara til den burkinske landsby Gorom Gorom i bogen ”Man kan ikke vaske én hånd”, og han har udgivet en række frimodige fortællinger, en slags burkinsk seksualundervisningsbog, ”Mand Kvinde”. Den fortæller om en lille gruppe mennesker, der venter  - lang, lang tid – på bussen. De anvender ventetiden til at fortælle historier, der kan ruste en ung mand, der også venter, og som skal til hovedstaden, til de farer, han kan møde der. En af fortællingerne handler om, hvad der skete i en landsby, da kvinderne besluttede aldrig mere at tale med mændene. Den historie sørger den2radio nu for, at lytterne får mulighed for at høre og tænke over.
Jens Raahauge har tilrettelagt udsendelsen.

MEDARBEJDER

Jens Raahauge