Landmand uden jord 3
Udsendelse d. 8.-14.april 2023
Forholdet mellem herremand og bonde er klassisk dansk historie. Herremanden rider på den høje hest, mens bonden må knokle i ufrihed. Sådan var det i gamle dage, men så blev bonden sat fri, og det har bondestanden, ja hele den danske befolkning haft gavn og glæde af lige siden.
Men måske er den historie ikke slut. Måske findes der også herremænd og bønder i dagens Danmark? Det mener Ken Øllgård, der havde en stor og veldrevet gård. Det har han ikke mere, for banken stillede store krav, og så gav han op. Han mener, at banken er vor tids herremand. Egon Clausen har besøgt Ken Øllgård.
Foto: Egon Clausen
Serien er støttet af Landbrugets Kulturfond