Livets udfordringer “På Trods”

Udsendelse d. 17.- 24.februar. 2023


I samtalen med forfatteren og digteren Nete Krøll (55) får vi et særligt indblik i den psykiatri Nete Krøll mødte fra hun var i 20´ere, da hun fik alvorlig depression og var studerende på Københavns universitet.
Det blev til mange år og lange ophold, på ikke mindst, det der dengang blev kaldt Nordvang - i dag kaldet psykiatrisk center i Glostrup og mange forskellige bofællesskaber.
Beskrivelser af møder, oplevelser og samtaler med personale og medpatienter, venner og familie er en rejse gennem depressioner, kamp for at blive hørt og skrig efter hjælp og klare sig - på trods. Hjælp og behandling oplevede Nete Krøll  som nærmest ikke-eksisterende.
Det var "mad-medicin og i seng" siger hun om behandlingen på psykiatriens afdelinger, der var ganske få kreative værksteder og ingen respekt for den enkelte.


"På Trods" er et indlæg i debatten set fra en patients vinkel, bag murerne. En debat, der stadig er aktuel, hvor fortællinger om stressede, ptsd-ramt og utilstrækkelig personale skaber overskrifter i aviserne.
Foruden biografien "På trods", har Nete Krøll udgivet 10 bøger og flere digte, haikodigte, antologier og en krimi, der er udkommet på forlaget Mellemgaard og som e-bøger.
Nete Krøll kan kontaktes på facebook,ved bestilling af foredrag og oplæsning.
Nete Krøll vil gerne takke Birgitte Hornstrop, veninde siden barndommen, Lasze Lee, en nær ven og musiker, der er en base, støtte i livet når det er svært, også en glæde, når livet smiler og Ghita Schultz en ny veninde, en sød og god støtte, der skriver om Nete bl.a i Bornholmsnyt.

 

Foto: Saxo.com og Anne Eggen

MEDARBEJDER

Anne Eggen