Nyborg Slot

Udsendelse d.30.marts - 5.april. 2024
Udsendelse d. 17- 23.marts. 2018

Hvis man i dag skal lave et møde, hvor der kommer deltagere fra hele landet, så kan Nyborg være et godt bud på et sted, der tager hensyn til alle parter. Denne placering som central i riget havde Nyborg også i middelalderen, hvor det blev samlingssted for datidens parlament, Danehoffet. I flere hundrede år spillede Nyborg Slot en rolle i Danmarkshistorien. Men hvad var det for en borg, som blev opført? Afdelingsleder ved Østfyns Museer Claus Frederik Sørensen fortæller i udsendelsen om borgen og slottet.

Der er igangsat et stort byggeprojekt i forbindelse med Nyborg Slot, og når det er færdigt, vil der komme nye udstillinger, og dermed også nye plancher. Claus Frederik Sørensen fortæller, at de under alle omstændigheder skulle skiftes ud, for den viden man har fået om Nyborg Slot er øget markant i de senere år. Før byggeprojektet blev sat i gang, er der blevet lavet et stort arkæologisk arbejde, og man er gennem udgravningerne kommet til at få en langt bedre kendskab til borgen, der har inkorporeret de nyeste ideer inden for borgbygning i middelalderen. Man er også blevet klogere på et gammelt byvåben, der viste sig ikke at være fiktion, som man tidligere troede.

Foto øverst: Elgaard via Wikimedia Commons CC BY-SA 4.0  

Medvirkende:

 

 

 

Claus Frederik Sørensen er ansat på Østfyns Museer som afdelingsleder for Landskab & Arkæologi og Vikingemuseet Ladby. Han er cand.mag. i middelalderarkæologi.

 

Foto (Henrik Morell)

 

MEDARBEJDER

Henrik Morell

PROGRAMSERIE

Museer skaber viden