På Termo - Stelton-design

Udsendelse d.19. -25. august. 2023
Udsendelse d.21 - 27.maj. 2022
Udsendelse d.17. - 23. oktober. 2020

Stelton blev grundlagt i 1960 og har dermed  60 års jubilæum i 2020 som producent af termokander, termoflasker, termokrus og en række andre genstande til måltider og køkken. Stelton’s design har rødder i skandinavisk design-filosofi  med fokus på stramme former, enkelhed og minimalisme samt høj kvalitatet i materialer, funktion og forarbejdning.

 Termoflasker & termokrus på arbejdspladsen og ”to go”

Opmærksomhed på genbrug og reduktion af papir- og plastikbægre på arbejdspladsen samt to-go-bølgen på cykel og i bil betyder ny efterspørgsel  på individuelle sæt af termoflaske og termokrus, der skal være af høj kvalitet, i rustfrit stål og indbydende design – som accessories både under transport og på kontoret. I Stelton er der et løbende engagement i udvikling af design og brug af materialer, som kan genanvendes og indgå i et cirkulært kredsløb, hvilket fx. afspejles i køkkenserien RIG-TIG og samarbejdet med det finske firma Moomin omkring mumi-trolde på  termoflaske og termokrus.
 

                                                      

 

 

 

 

 

 

 

 

Termokander med rene linjer

Stelton’s rørformede termokande-ikon blev designet i 1977 af Erik Magnussen, der oprindelig var keramiker og arbejdede for Bing & Grøndahl. Termokanden, ”EM-77” blev først lanceret i rustfrit stål og i plastik med farverne sort, hvid og rød, men er siden produceret i et væld af farver – 3 nye hvert år. Designet har opnået international anerkendelse og har vist sig langtids-holdtbart. Termokandens forskellige dele kan udskiftes og i princippet er holdbarheden livslang.  

 

 

Idag arbejder Stelton med designere fra hele verden, men fastholder det skandinaviske koncept med fokus på funktion, minimalisme og høj kvalitet. Den verdenskendte engelske arkitekt, Norman Foster har skabt en kollektion (lanceret i 2018), hvor de cylindriske former går igen, men i en let afrundet form. 

 

 

 

Cylinder-formet service og rustfrit stål
Navnet Stelton er sammensat ud fra grundlæggernes navne -  Niels Stellan Høm og Carton Madelaire. Stelton startede som import-firma, men fik ret hurtigt udviklet et samarbejde med virksomheden Dansk Rustfri, der var startet af Poul Johansen og hans finske kone, Anneli Vinnikainen og lå i Fårevejle på Sjælland. Dansk Rustfri producerede køkkengrej rustfrit stål og efterspørgslen var høj. Fra 1958 blev Dansk Rustfri ledet af Jørgen Knudsen, som også stod for produktionen og Stelton kom til som salgsorganisation. I 1963 blev Peter Holmblad, stedsøn til arkitekt Arne Jacobsen’s ansat som direktør for Stelton. I 1964 overtalte han Arne Jacobsen – til at designe et kaffe- og thestel i rustfrit stål  med inspiration fra engelske stålrør. Stellet blev en realitet under navnet ”Cylinda-line” i 1967, markedsført som en del af den danske, funktionalistiske design-stil, ”Danish Modern” og høstede enorm succes, især i USA. 

 På termo – fra dobbelte vægge til vacuum

Termoflasken er en genial opfindelse –  kan holde både holde kold og varm – og den fungerer lige godt indendørs som udendørs. En termo er sammensat af 3 beholdere - den ydre flaske eller kande, som kan være i metal, stål eller plastik; Og så en indvendig beholder  med dobbelte vægge. Den indvendige beholder – var som udgangspunkt af glas – siden af rustfrit stål. Mellem de 2 væggge er indbygget et – næsten lufttomt rum, et vacuum, der er lukket ved flaskehalsen. Et lufttomt rum indeholder ikke nogen varmeledere og giver derved isolation. Belægges den indvendige side at de 2 glasvægge med et tyndt lag aluminum reduceres varmeledningen yderligere. Resultatet er, at  indholdet i termoflasken kan holdes enten koldere eller varmere - end omgivelserne.

Princippet med at designe beholdere med dobbelte vægge går meget langt tilbage i verdenshistorien. I Kina fra 900-tallet og frem er der fremstillet dobbelt-væggede skåle til mad kaldet ”nuanwan” (skåle der holder på varmen) – skålen har en åbning, så rummet mellem de 2 væggen kan fyldes med varmt vand og dermed holde maden varm. Endnu tidligere allerede i 6-900-tallet er har man i Kina lavet olie-lamper af keramik, hvor rummet mellem de to vægge kunne fyldes med koldt vand og bidrage til, at olien ikke brændte for hurtigt.  Trods meget fofistikeret udvikling af både keramik og porcelæn har de gamle mestre imidlertid ikke kunnet fabrikere kar, flaske eller kander, hvor de to vægge var tilpasset så nøje, at rummet imellem kunne gøres lufttomt og give vacuum – det har krævet maskiner og industrielt design.

Foto:  Kristina G. Due og Stelton 

(Wenkuan Ma :  Note sur les céramiques à double paroi en Chine et dans le monde musulman.
Arts asiatiques, tome 61, 2006. pp. 112-119;

Medvirkende  :  Michael Ring, direktør og ejer, firmaet Stelton
 

Tilrettelæggelse :  Kristina Grosmann Due
Den2radio’s serie om Design er produceret med støtte fra 

 

 

MEDARBEJDERE

Anne Eggen, Kristina Grosmann Due

PROGRAMSERIE

Design