Ronkedorerne - sommer 2026
Udsendelse d.27.juni - 3.juli. 2026
.jpg)
Egon har beskrevet sin bog: ”Pest, tyfus og hedenskab” er en fortælling om rejsen til det fjerne og fremmedartede Kina i 1909 og om at stå i gæld til kristendommen og kæmpe mod sygdom, død og intriger for den umulige opgave at omvende kineserne. En bevægende og dramatisk historie om den pris, missionærerne betalte for ders indsats i Kina, fortalt på baggrund af dagbøger, breve og artikler af læge Laurits K. Larsen og illustreret med fotos fra tiden. Bogen er udgivet på Gads Forlag.

Georg Metz omtaler historien om danskeren, der indefra har oplevet Europas økonomiske samarbejde blive skabt, om afgørende forhandlinger, magtkampe og beslutninger, der stadig former vores hverdag. Bogens titel er ”Niels Thygesen – danskeren bag Euroen” og er udgivet på Gyndeldals Forlag.

Jens Raahauge har valgt ”Vandringer med et æsel i Cevennerne” af Robert Louis Stevenson – udgivet på Gyndeldals Forlag. Denne bog regnes for en af verdens første ”Outdoorbøger”. Vandreruten ”The Stevenson Trail” er i dag et populært mål for turismen på linje med Caminoen i Nordspanien.
MEDARBEJDERE
Egon Clausen, Georg Metz, Jens Raahauge
