T.S. Høeg, leg med ord og lyd

Udsendelse d. 4. - 10.juli. 2026
Udsendelse d.30.juni - 6 juli. 2018

For nylig døde vores medarbejder, Pia Koppelman efter længere tids sygdom. Vi har i mange år nydt glæde af Pias interessante og varierede programmer, især jazzen stod hendes hjerte nær og derfor vil den2radio ære hendes minde ved at genudsende hendes podcasts.

Han er blevet kaldt - den ukuelige spirrevip, - og betegnelsen er ikke helt ved siden af. Han springer rundt på scenen, gerne med et stort smil, for det skal være fornøjeligt.

Samtidig placerer han sin musik, sine digte, sin litteratur og kompositioner på hylden for de smalle kunstnere, og har ingen forventninger om, nogensinde, at opnå en større, folkelig, popularitet. Det lever han fint med, for ham er det væsentligste, at forblive tro ved sit udtryk, at holde fast i den han er, som kunstner, som menneske.

Så velkommen til et lille brud i hverdagen, i selskab med T.S Høeg, Dane TS Hawk, og hvad han elles bruger, som kunstnernavn.

Undervejs hører vi digte og musik fra CD´en Danerlandet & Alt det Andet foruden lidt toner på saxofon fra hans komposition skrevet til åbningen af Copenhagen Jazz Festival 2018. 

 T.S. Høegs hjemmeside   

MEDARBEJDER

Pia Koppelman